Kemien I Menneskets Tjeneste

ÆDLE METALLER 451 de to Metaller af stor Betydning. Den ældste Beretning, vi har herom, er fra Aar 710 før Kristus og stammer fra den assyriske Konge Sargons Palads i Khorsabad, i hvis Ruiner man har fundet en Guld- og en Sølvplade med Indskrifter, der fortæller os, at 1 kg Guld dengang regnedes lig med 13x/s kg Sølv. Dette Værdiforhold holdt sig hele Oldtiden og Middelalderen igennem, og selv de store Sølvfund i Amerika bevirkede kun en ringe Forandring deri; endnu i 1870 kunde man faa 1 kg Guld for 15Va kg Sølv. Men med Opdagelsen af Sølvlejerne i de forenede Stater steg Sølvproduktionen i saa høj en Grad, at Efterspørgselen ikke svarede til Produktionen; det gik da med Sølv som med enhver anden Vare, at Prisen maatte synke, og den sank saa stærkt, at man i 1902 kunde faa 39,3 kg Sølv for 1 kg Guld; i 1908 havde . 1 kg Guld samme Værdi som 36,6 kg Sølv. Oldtidens Grækere og Romere havde Guld nok; de prægede baade Guld- og Sølvmønter, og den stadige Ligevægt i de to Metallers Værdiforhold bevirkede, at man lige saa godt kunde bruge det ene som det andet af de to Metaller som Værdimaaler. Fra Folkevandringens Tid blev Guldmangelen følelig, og da Karl den Store skulde lave et Møntsystem, blev Sølv Værdimaaleren. Af 1 Pund (,,libra“) Sølv prægedes 20 „solidi“, der atter hver deltes i 12 „denarer". Samme Mønt- system har vi den Dag idag i England, kun at 1 Pund Sterling ikke mere er lig 1 Pund Sølv, men har en langt lavere Værdi, fordi de engelske Kon- ger, naar de var i Pengeforlegenhed, slog ringere Mønt, og paa den Maade kom et Pund Sterling til at svare til en mindre og mindre Sølvmængde. De franske Konger bar sig endnu værre ad; 1 livre (libra Sølv) sank til sidst ned til en Værdi af 3V2 Kr. Allerede i Middelalderen begyndte de italienske Storhandelsbyer, der efterhaanden skaffede sig betydelige Guldmængder ved deres Handel med Orienten, at præge Guldmønter; de første var de floren- tinske „fiorini" fra 1252, senere kom der Mønter, som hed „Dukater". Da andre Lande fulgte Eksemplet, fik man rundt omkring i Europa Dobbelt- møntfod, idet man som Værdimaaler brugte en vis Mængde Guld eller 15V2 Gange saa meget Sølv. Ligesom enhver Mand nu kan faa et Stykke Guld lavet om til Guldmønter, kunde man i Dobbeltmøntfodens Tid faa Sølv præget til Sølvmønter. Da Sølvpriserne blev ustadige, gik det ikke mere an, og i Begyndelsen af Halvfjerdserne gik de fleste europæiske Stater over til kun at have Guldmøntfod. I Nutidens Kulturlande er Guldet den eneste Værdimaaler, og Sølv anvendes kun til Skillemønter, der i Virkeligheden ikke har deres paalydende Værdi. Foruden til Mønter har Sølv en udstrakt Anvendelse til Brugsgenstande; jo billigere det er blevet, desto hyppigere anvendes det, og har man ikke Raad til at bruge ægte Sølvting, nøjes man med forsølvede. Forsølvning fore- gaar enten ved, at man belægger Genstanden med Bladsølv, hvorefter man gløder den og valser Sølvet fast, eller hyppigere ved Hjælp af den elektriske 29*