Kemien I Menneskets Tjeneste

452 ÆDLE METALLER Fig. 320. Ovn til Destillation af Kviksølv 1557. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) Strøm. „Oxyderet" Sølv faar man ved at omdanne den blanke Sølvoverflade til et tyndt Lag sort Sølvsulfid. Kviksølv danner en Overgang fra de ædle til de uædle Metaller, idet det kun iltes ved Temperaturer omkring dets Kogepunkt, der ligger ved 357°; der dannes da rødt Kviksølvilte, som igen ved noget højere Varmegrad spaltes til Kviksølv og Ilt. Kviksølv har et meget lavt Smeltepunkt og frem- træder derfor ved almindelig Temperatur som en Vædske; dersom det af- køles til H- 39°, størkner det til et hvidt, sølvagtigt Metal. Baade Græ- kerne og Romerne kendte Kviksølv; Grækerne kaldte det „hydrargyros" (Vandsølv), og Romerne gav det Nav- net „argentum vivum“, som betyder „levende Sølv". Paa de fleste Me- taller virker Kviksølv opløsende, og der dannes da flydende eller faste Blandinger, som kaldes Amalga- mer. Selv Guld kan opløses i Kvik- sølv, hvad der bidrog til, at Middel- alderens Alkymister betragtede Kvik- sølvet med stor Ærefrygt og i det saa en Grundbestanddel af alle Metaller (S. 58). Dets Letbevægelighed og den sikre Tro paa, at Kviksølvet skulde bidrage til Løsning af Guldmagerkunstens store Problem, var Skyld i, at det som Symbol fik Købmændenes og Tyvenes Gud „Merkur" (Fig. 62). I Naturen findes Kviksølv meget sjælden i fri Tilstand, men man træffer det hyppigst i Form af Zinnober (Kviksølvsulfid), en kemisk Forbindelse af Kviksølv og Svovl. Oldtidens Findesteder var Armenien, Kappadokien, Ætiopien og især Spanien; det berømte spanske Kviksølvværk i Almaden giver endnu i vore Dage stort Udbytte. Førend man kendte selve Metallet, har man anvendt det naturlig forekommende Zinnober som rød Malerfarve; man har saaledes i den senere Tid ved Konia i Lilleasien fundet Kviksølv- lejer, som ser ud til at have været udnyttede i den forhistoriske Tid. I Be- gyndelsen af det 16de Aarh. fandt man Kviksølv ved Idria i Østrig, og om- kring 1850 opdagede man rige Kviksølvlejer i Kalifornien. Den samlede Produktion af Kviksølv er ca. 4000 Tons; deraf fremstiller de forenede Sta- ter og Spanien hver ca. 1000 Tons, Østrig 500 og Rusland og Italien hver ca. 400 Tons. Kviksølv fremstilles ved Ristning af de zinnoberholdige Stenarter. Svovlet