Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
461
_______
_________ _____________________________
UÆDLE METALLER
____________________________________________________________________________
sulfat, der fra Tid til anden udtrækkes med Vand. Naar Malmen har været
behandlet saaledes i 2 å 3 Aar, har man udvundet største Delen af Kobbe-
ret, og den tilbageblevne Malm anvendes i Svovlsyrefabrikkerne. I den nyere
Tid gaar man hyppigere den omvendte Vej, idet man først rister Malmen
for at udvinde Svovlilten; derefter blandes den med Stensalt og ophedes i
en Flammeovn. Kobberet omdannes til Kobberklorid, og den kobberfri Rest,
der er omtrent rent Jernilte, benyttes til Udsmeltning af Jern. Af Kobber-
kloridet udskilles Kobber ved Tilsætning af Jernaffald.
Kobber er et smukt, rødt Metal, der er forholdsvis modstandsdygtigt
over for Luft og Kemikalier. Ved længere Tids Henliggen i Luften bliver
det mørkt, fordi det iltes noget og af Svovlbrinte omdannes til Kobbersulfid;
Omdannelsen sker kun paa Overfladen. Dersom Luften er fugtig og inde-
holder rigelig Kultveilte, omdannes Kobber til et grønt Karbonat, Ir. Skønt
Kobber er temmelig haardt, kan det alligevel trækkes ud til tynde Traade
og valses til meget tynde Plader. Til Støbning egner det rene Metal sig ikke,
da det er tykflydende og bliver blæret af opløst Luft.
Anvendelsen af Kobber er meget stor. Da det er en god Varmeleder og
tillige modstandsdygtigt over for Kemikalier, benyttes det til Destillationskar
for Sprit, 01, Eddike o. Ign.; naar man bruger det til Kogekar, maa det for-
tinnes indvendig, da Kobberforbindelser er meget giftige. I stor Udstrækning
bruges Kobber til Beklædning af Tage, til Patronhylstre og Fænghætter samt
til mange forskellige Legeringer. Langt den vigtigste Anvendelse af Kobberet
er dog til elektrisk Ledningstraad, til hvilket Brug det ikke kan erstattes af
noget andet Metal. Elektricitetens ri vende Udvikling i den sidste Menneske-
alder kræver en stadig forøget Kobbermængde, og Kobberproduktionen er
derfor i stadig Stigen. 1888 var Jordens samlede Kobberproduktion 275 000
Tons, 1897 var den stegen til 419000 og 1908 til 739000 Tons. I 1906 var
Kobberproduktionen 723000Tons; de vigtigste kobberproducerende Lande var:
Forenede Stater .... 415000 Tons
Meksiko........... 62 000 —
Spanien............ 50000 —
Japan.............. 43 000 —
Australien ...........
Chile ....
Kanada ..
Tyskland ...........
37 000 Tons
26000 —
26000 —
21000 —
Af de mange Kobberlegeringer har navnlig Bronce og Messing stor Be-
tydning. Bronce bestaar væsentlig af Kobber og Tin; undertiden tilsættes
der lidt Bly, Zink og andre Metaller. I Modsætning til Kobber er Bronce
tyndflydende, og da den tillige har lavere Smeltepunkt, egner den sig for-
trinlig til Støbning. I Oldtiden, navnlig i den ældste Tid, maatte den haarde
Bronce erstatte Staalet. Da man i Middelalderen begyndte at fremstille Ka-
noner, og man ikke kunde smelte Jernet, blev de lavede af Jernstave, for-