ForsideBøgerKemien I Menneskets Tjeneste

Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
461 _______ _________ _____________________________ UÆDLE METALLER ____________________________________________________________________________ sulfat, der fra Tid til anden udtrækkes med Vand. Naar Malmen har været behandlet saaledes i 2 å 3 Aar, har man udvundet største Delen af Kobbe- ret, og den tilbageblevne Malm anvendes i Svovlsyrefabrikkerne. I den nyere Tid gaar man hyppigere den omvendte Vej, idet man først rister Malmen for at udvinde Svovlilten; derefter blandes den med Stensalt og ophedes i en Flammeovn. Kobberet omdannes til Kobberklorid, og den kobberfri Rest, der er omtrent rent Jernilte, benyttes til Udsmeltning af Jern. Af Kobber- kloridet udskilles Kobber ved Tilsætning af Jernaffald. Kobber er et smukt, rødt Metal, der er forholdsvis modstandsdygtigt over for Luft og Kemikalier. Ved længere Tids Henliggen i Luften bliver det mørkt, fordi det iltes noget og af Svovlbrinte omdannes til Kobbersulfid; Omdannelsen sker kun paa Overfladen. Dersom Luften er fugtig og inde- holder rigelig Kultveilte, omdannes Kobber til et grønt Karbonat, Ir. Skønt Kobber er temmelig haardt, kan det alligevel trækkes ud til tynde Traade og valses til meget tynde Plader. Til Støbning egner det rene Metal sig ikke, da det er tykflydende og bliver blæret af opløst Luft. Anvendelsen af Kobber er meget stor. Da det er en god Varmeleder og tillige modstandsdygtigt over for Kemikalier, benyttes det til Destillationskar for Sprit, 01, Eddike o. Ign.; naar man bruger det til Kogekar, maa det for- tinnes indvendig, da Kobberforbindelser er meget giftige. I stor Udstrækning bruges Kobber til Beklædning af Tage, til Patronhylstre og Fænghætter samt til mange forskellige Legeringer. Langt den vigtigste Anvendelse af Kobberet er dog til elektrisk Ledningstraad, til hvilket Brug det ikke kan erstattes af noget andet Metal. Elektricitetens ri vende Udvikling i den sidste Menneske- alder kræver en stadig forøget Kobbermængde, og Kobberproduktionen er derfor i stadig Stigen. 1888 var Jordens samlede Kobberproduktion 275 000 Tons, 1897 var den stegen til 419000 og 1908 til 739000 Tons. I 1906 var Kobberproduktionen 723000Tons; de vigtigste kobberproducerende Lande var: Forenede Stater .... 415000 Tons Meksiko........... 62 000 — Spanien............ 50000 — Japan.............. 43 000 — Australien ........... Chile .... Kanada .. Tyskland ........... 37 000 Tons 26000 — 26000 — 21000 — Af de mange Kobberlegeringer har navnlig Bronce og Messing stor Be- tydning. Bronce bestaar væsentlig af Kobber og Tin; undertiden tilsættes der lidt Bly, Zink og andre Metaller. I Modsætning til Kobber er Bronce tyndflydende, og da den tillige har lavere Smeltepunkt, egner den sig for- trinlig til Støbning. I Oldtiden, navnlig i den ældste Tid, maatte den haarde Bronce erstatte Staalet. Da man i Middelalderen begyndte at fremstille Ka- noner, og man ikke kunde smelte Jernet, blev de lavede af Jernstave, for-