Kemien I Menneskets Tjeneste

462 UÆDLE METALLER i bundne med Baand; men fra det 14de Aarh. kom Broncen igen til Værdig- hed, idet den ikke blot blev brugt til Støbning af Kirkeklokker, men tillige til Kanonstøbning. Til Kanoner er Bronce i Nutiden fortrængt af Støbestaal; men selv i vore Dage, hvor man er i Stand til at fremstille Bronce, der baade er haard og sejg, er den en ikke ringe Konkurrent til Staalet. Messing er en Legering af Kobber og Zink; jo mere Kobber, den indeholder, desto Fig. 328. Skaktovnen til Udsmeltning af Bly fyldes. (Fotografi i Kraemer: Der Mensch u. die Erde.) rødere bliver Farven, medens en zinkrig Legering er gul. De røde Legeringer (f. Eks. Tombak) kan hamres ud til tynde Blade, der anvendes som „uægte Bladguld"; af pulveriseret Messingaffald, rørt ud med Olie, faar man Bronce- farver. Naar en Del af Zinket erstattes med Nikkel, faar Legeringen en smuk hvid Farve (Nysølv). Bly findes i Naturen især som Malmen Blyglans (Blysulfid), som sjælden forekommer ren, men oftest er blandet med Zink- og Kobbermalme; desuden indeholder den lidt Sølv. I Oldtiden udsmeltede Grækerne Bly i Laurion, og Romerne fik det fra Spanien, der endnu i vore Dage er det Land i Europa, der har mest Blymalm. Oldtidens Folk satte ikke særlig Pris paa Blyet; hos Middelalderens Guldmagere spillede det derimod en stor