Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
464
UÆDLE METALLER
Grund, at Sølvet forringer Blyets Egenskaber. Jernsulfidet optager de frem-
mede Metallers Sulfider og danner hermed den saakaldte „Blysten“, som
ved Ristning omdannes til Jernilte, der indeholder en Del Kobber, lidt Bly
og Sølv. Den ristede Blysten blandes med ny Blyglans og Kul, hvorefter
den atter behandles i Skaktovnen, og der dannes nu en Blysten, der inde-
holder mere af de fremmede Metaller. Naar denne Fremgangsmaade gen-
tages flere Gange, ender det til sidst med, at man faar Blystenen omdannet
til en Kobbersten, der indeholder lidt Jern og Sølv. Kobberstenen afgives til
Kobberværket, hvor den behandles videre (S. 457). — Efter en anden Frem-
gangsmaade ristes Blymalmen, hvorved man faar Blyilte, som reduceres med
Kul i en Skaktovn. Ogsaa i Blyværkerne har Bessemermetoden begyndt at
faa Indpas; ved Hjælp af Konverteren kan man i meget kort Tid bort-
brænde store Mængder af Blymalmens Svovl og ilte Blyet; fra Konverteren
hældes Blyiltet ned i Skaktovnen, hvor det reduceres med Kul. Ved Besse-
mermetoden opnaar man at faa behandlet større Mængder i kort Tid, man
bruger mindre Brændsel og undgaar helt Dannelsen af Blysten.
Af Farve er Bly blaahvidt; det er meget blødt, kan let valses og ham-
res ud samt trækkes til Traad. Rent Bly smelter ved lidt over 300°; naar
1 Del Bly blandes med 2 Dele Tin, faar Legeringen et Smeltepunkt, der
ligger under 150°; en saadan Legering anvendes som Loddemetal. Af Luftens
Ilt paavirkes Blyet, idet der paa Overfladen dannes en mat Hinde af Bly-
ilte, som beskytter Metallet mod videre Iltning. Over for Svovlsyre og Salt-
syre er Bly temmelig modstandsdygtigt; derimod angribes det let af Salpeter-
syre, der omdanner det til opløseligt Blynitrat.
Bly anvendes til Blyskaale, Inddampningspander, Blykamre, Vand- og Gas-
rør, Afledningsrør for syreholdigt Spildevand, til Hagl, Tinsoldater, til Tætning
af Sammenføjninger mellem Jernrør og mange andre Ting. I de senere Aar
har det fundet meget stor Anvendelse til Akkumulatorplader. Akkumula-
toren er et Apparat, der bruges til Opsamling af elektrisk Strøm; den be-
staar i Reglen af mange Celler, der forbindes til Batterier. Naar Akkumula-
torcellen er ladet, er den ene af Blypladerne overtrukket med et Lag af
Blyoverilte; Pladerne staar i fortyndet Svovlsyre. Imellem de to Plader er
der en elektrisk Spændingsforskel, og naar de forbindes ved en Ledning,
gaar der en elektrisk Strøm fra Blyoveriltepladen gennem Ledningen til Bly-
pladen. Strømmen skyldes kemiske Omsætninger, der foregaar i Cellen, og
ved disse Omsætninger iltes Blypladen til Blyilte, medens Blyoveriltet redu-
ceres til Blyilte. Naar de to Plader er blevet af samme Beskaffenhed, er der
ikke mere nogen Spændingsforskel mellem dem, og Strømmen hører op.
Akkumulatoren kan nu lades igen, idet man sender en elektrisk Strøm igen-
nem den, og der sker da atter kemiske Omsætninger, der bevirker, at den
ene Blyilteplade iltes videre til Blyoverilte, medens den anden reduceres til