Kemien I Menneskets Tjeneste

UÆDLE METALLER 467 Malm, der kan udsmeltes med Kul i Skaktovn eller Flammeovn. Naar man til Natriumwolframet sætter Saltsyre, faar man et gult Bundfald af Wolf- ramsyre, der ved Tørring og Re- duktion med Kul giver metallisk Wolfram, et Metal, der udmærker sig ved stor Vægtfylde og højt Smelte- punkt. Det anvendes som Tilsætning til Staal og som Glødetraad i elek- triske Lamper (Wolframlampen); sam- men med Osmium benyttes det i Osramlampen.— Raatinnet, der vindes ved Udsmeltningen, maa først raffi- neres ved videre Smeltning, hvorved man faar et Metal, der kan indeholde 99,99 pCt. Tin. Da Tin er temmelig dyrt (1 kg kostede i 1908 2,50 Kr.), kan det betale sig at udvinde Tin af gamle fortinnede Jerngenstande; disse anbringes som tilførende Elektrode i en Opløsning af Natriumhydroxyd, og Strømmen udskiller da metallisk Tin ved den fraførende Elektrode. Af gamle Konservesdaaser faar man ved Behandling med Klor Tinklorid, hvor- af man udskiller Tinnet ved Tilsæt- ning af Zink. Tin er et sølvhvidt Metal, der har meget lavt Smeltepunkt (230°) og er haardere end Bly. Imod Luft og Vand er det modstandsdygtigt. I Reg- len forarbejder man ikke Genstande af rent Tin, men legerer det med Bly; dog maa der kun være lidt Bly i Legeringer, der kommer i Berøring med Madvarer, da Blyet kan foraar- sage Forgiftninger, medens Tinnet er ufarligt. Naar Tin udvalses til tynde Blade, faar man Stanniol, der bru- ges til Indpakning af Fødevarer. Tin- Fig. 331. Udvadskning af Tinsten. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) Fig. 332. Ovn til Udsmeltning af Tin. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) 30*