Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
..
UÆDLE METALLER
469
______________________________________________________________________
Stenart, rimeligvis Gal mej (Zinkkarbonat). Selve Metallet Zink har de øst-
asiatiske Folk kendt i længere Tid. Til Europa kom det ikke før end i det
16de Aarh.; men allerede tidligere havde Paracelsus fremsat den Anskuelse,
at der maatte findes et ukendt Metal i Højovnstenen, og da denne havde en
takket Brudflade, kaldte man Metallet Zink. I Aaret 1725 blev det første
Zink fremstillet i Europa. Det var dog et Metal, som man ikke fandt nogen
videre Anvendelse for, da det var meget sprødt. I 1805 gjorde man den Op-
dagelse, at naar Zink blev opvarmet til henimod 150°, blev det sejgt og
kunde valses ud til tynde Plader; fra den Tid af fik Zink større og større
Anvendelse, og Produktionen steg stærkt. Verdensproduktionen af Zink var:
1860 ............. 100000 Tons 1903 .............
1880 .,............ 237 000 — 1905 .............
1900 ............. 450000 — 1908 .............
565 000 Tons
655000 —
712000 —
De vigtigste zinkproducerende Lande var 1905: Tyskland 198000 Tons
(1908: 213 000), Forenede Stater 183000 Tons (1908: 186000), Belgien
143 000 Tons,. England 50000 Tons og Frankrig 44000 Tons.
I Naturen forekommer Zink meget udbredt som Zinkblende (Zink-
sulfid), i mindre Mængde som Galmej (Zinkkarbonat) og Zinksilikat.
Fremstillingen er den samme, som man hele Tiden har brugt. Man blander
Zinkilte med Kul i Lerrør, som indsættes i større Ovne; ved Ophedning
reducerer Kullet Zinkiltet til metallisk Zink, der fordamper, og Dampene
fordraabes i Forlag af Ler. Galmej kan direkte reduceres, da denne Malm
ved Ophedning let afgiver Kultveilte og bliver til Zinkilte. Større Vanskelig-
heder beredte Zinkblende, der i mange Tider blev betragtet som en værdi-
løs Malm. Denne omdannes nu ved forsigtig Ristning til Zinkilte, der redu-
ceres med Kul, og Svovlilte, der benyttes til Fremstilling af Svovlsyre. I de
senere Aar er der gjort flere Forsøg paa at fremstille Zink ved Elektrolyse.
Zink er et Metal, der er mindre ædelt end Jern. I fugtig Luft over-
trækkes det med en mat Hinde, som væsentlig bestaar af Zinkhydroxyd og
Zinkkarbonat, og som beskytter Zinket mod videre Iltning; af Syrer angri-
bes det let. Zink har en mangesidig Anvendelse; det bruges saaledes til for-
skellige Husholdningsredskaber, til Tagrender, til Tagbeklædning, til Klichéer
o. a. Endelig findes der Zinkplader i de fleste galvaniske Elementer, og en
Mængde Zink bruges til Fremstilling af galvaniserede Jerngenstande (S. 418)
og til Legeringer (Messing og Bronce).
Sammen med Zink forekommer oftest en Smule Kadmium; dette Me-
tal benyttes som Amalgam til Tandplomber, og Kadmiumsulfid er en ægte,
lysegul Malerfarve. Naar Kadmium legeres med andre Metaller, bevirker
det, at Legeringen faar et usædvanlig lavt Smeltepunkt; saadanne Legeringer
_____________