Kemien I Menneskets Tjeneste

470 UÆDLE METALLER benyttes i Automater, der skal hindre, at Temperaturen stiger over en be- stemt Varmegrad. Af Kadmium produceres der ialt kun 15 Tons aarlig. 1 kg Kadmium koster 4 å 5 Kr., medens 1 kg Zink i 1908 kun kostede 35 Øre. Aluminium. De Metaller, vi hidtil har omtalt mere indgaaende, var alle kendte i Oldtiden; kun Zink og Platin har man først lært at kende i den nyere Tid. Men selv i Sammenligning med de to sidste Metaller er Alumi- nium temmelig ungt, da der endnu ikke er gaaet 100 Aar, siden det første Aluminium blev fremstillet. Alligevel er Aluminium det Metal, der findes mest af her paa Jorden; vi har det som væsentlig Bestanddel i Ler (S. 407) og i en Mængde andre Silikater; Aluminium findes i Kryolit (S. 407); Alu- miniumilte træffer vi i Naturen som Smergel, som den røde Rubin og den blaa Safir, ja selv den ædle grønne Smaragd indeholder Aluminium. Skønt der saaledes er Aluminium nok, skønt vi ikke blot kan søge det i mange af de kostbareste Ædelstene, men i hver Jordklump, vi vil tage i Haanden, er det langt fra let at faa selve Metallet frem i fri Tilstand. Da Aluminiumforbindelserne er saa udbredte i Naturen, blev de tidlig kendte; navnlig Alun („alumen"), Kaliumaluminiumsulfat, var et meget anvendt Salt. I det 18de Aarh. paaviste Marggraf, at Kalkiumilte og Aluminiumilte var to for- skellige Forbindelser, og at det sidste fandtes sammen med Kiselilte i Ler. Det første Forsøg paa at fremstille Metallet af Aluminiumilte blev anstillet af Davy; men skønt han prøvede paa flere Maader, lykkedes det ikke for ham. Heller ikke Berzelius fik Held med sine Forsøg i samme Retning. Da Dan- skeren H. C. Ørsted havde fremstillet vandfrit Aluminiumklorid, gav Woh- ler sig paa hans Opfordring til at arbejde videre med dette Stof, og i Aaret 1828 fik han Aluminium som et graat Pulver ved at reducere Kloridet med Kalium; først i 1845 lykkedes det ham at faa det i flydende Tilstand og i saa store Mængder, at det kunde blive Genstand for en nærmere Under- søgelse. 1854 fik den tyske Kemiker Bunsen Aluminium ved Elektrolyse af Natriumaluminiumklorid. Franskmanden Deville gik ud fra det samme Stof, men brugte Wöhlers Fremgangsmaade, altsaa Reduktion; dog anvendte han ikke Kalium, men det langt billigere Natrium som Reduktionsmiddel. Aluminium vedblev dog at være en kostbar Sjældenhed, indtil man i Slut- ningen af Firserne kunde tage Elektriciteten til Hjælp, idet man da var i Stand til at skaffe sig en kraftig Strøm uden alt for kæmpemæssige Udgifter. Nu fremstilles Aluminium udelukkende ad elektrolytisk Vej. Fig. 334 viser en Aluminiumovn efter Franskmanden Héroults Metode. A er en isoleret Jernkasse, der indvendig er beklædt med Grafitplader G. Gennem Kobber- stifterne k ledes Strømmen ud, saa at selve Kassen bliver fraførende Elek- trode. Den tilførende Elektrode T er dannet af et Bundt Kulstænger, som kan hæves og sænkes saaledes, at Elektroden altid staar over det smeltede