Kemien I Menneskets Tjeneste

SALTE 47 opløseligt i kultveilteholdigt Vand. Ved Kogning uddrives det overskydende Kultveilte, og Bundfaldet udskilles atter. Det Vand, som findes i Kilder i Jorden, indeholder altid Kalkiumkarbonat. Idet Vandet siver igennem Jorden, optager det Kultveilte, og det bliver nu i Stand til at opløse Kalkiumkarbo- nat, som findes i Jorden de fleste Steder. Vand, der indeholder opløst Kal- kiumkarbonat, kaldes h aa rd t Vand. Ved Kogning udskilles Kalkiumkarbonatet og sætter sig paa Kedelens Sider som Kedelsten. Haardt Vand egner sig ikke til Vadsk, da Sæben ikke kan skumme deri. Ved Ophedning af Kalkiumkarbonat spaltes det til Kalkiumilte og Kul- tveilte (Kalkbrænding, se S. 40). Kobbersulfat bestaar af Kobber og Svovlsyrerest; det er et smukt, blaat Salt, der ogsaa gaar under Navn af Blaasten og Kobbervitriol. I Vand opløses Blaasten med blaa Farve. Dypper man en Jerngenstand i Op- løsningen, bliver Jernet overtrukket med en rød Hinde af metallisk Kobber, medens samtidig lidt afjernet gaar i Opløsning som Jernsulfat: Kobbersulfat -J- Jern = Jernsulfat -j- Kobber. I Stedet for Jern kan man ogsaa bruge Zink, og der sker da en tilsva- rende Omsætning. Paa samme Maade gaar det i Reglen, naar man til en Opløsning af et Metalsalt sætter et mindre ædelt Metal; det mindre ædle Metal udskiller da det mere ædle Metal. Vi har her kun nævnet nogle Eksempler paa Salte; senere skal vi komme nærmere ind paa disse. Her skal endnu nævnes Navnene paa et Par meget almindelige Salte, nemlig: Aluminiumsilikat (Ler), Kalkium- sulfat (Gips) og Magniumsulfat (Engelsk Salt).