Kemien I Menneskets Tjeneste

46 SALTE Her har vi ogsaa en Omsætning, som foregaar i en bestemt Retning, fordi der dannes en næsten uopløselig Forbindelse, Kiselsyre. Omsætningen foregaar bedst mellem Stoffer i Opløsning, men da Kiselsyren udskilles, har den ingen Evne til at drive Omsætningen den modsatte Vej. Lignende gælder for andre kemiske Omsætninger, saa vi kan udvide den tidligere Sætning med: Naar der ved en kemisk Omsætning kan dannes en uopløselig Forbindelse, vil Omsætningen i Reglen gaa saaledes, at den uop- løselige Forbindelse dannes. Dersom man opheder Salpeter, spaltes det, idet det afgiver Ilt. Lægger vi lidt Salpeter i et Prøveglas og opvarmer det, ser vi, at Salpeteret smelter; naar vi nu kaster et ganske lille Stykke af en Træpind ned i det smeltende Salpeter, bryder Pinden i Brand. Naar Salpeter ophedes, kan det altsaa under- holde Forbrændingen. Dette benytter man sig af til Fremstilling af Krudt, som er en Blanding af Salpeter, Trækul og Svovl. Ved Ophedning eller An- tændelse afgiver Salpeteret Ilt, Svovlet brænder til Svovlilte og Kullet til Kultveilte. Disse to Forbrændingsprodukter er luftformige og indtager et Rumfang, der er mange Gange saa stort som Krudtets. Dersom Krudtet nu er indesluttet i et Geværløb, presser Luftarterne paa for at faa Plads, og derved drives Kuglen ud. Ogsaa Natrium danner en Forbindelse med Salpetersyrerest, Natrium- nitrat eller Chilisalpeter. Det sidste Navn har dette Salt faaet, fordi det forekommer i store Mængder i Chile. Natriumnitrat tilsuger Fugtighed og egner sig derfor ikke til Fremstilling af Krudt. Derimod har det paa Grund af sin Prisbillighed stor Anvendelse som Kunstgødning, idet man herigennem tilfører Jorden Kvælstof i en saadan Form, at Planterne kan optage det. Kalkiumkarbonat. Naar vi overhælder Kridt med Saltsyre, udvikles der en Luftart, som vi ved Hjælp af Kalkvand kan vise er Kultveilte; Kridt maa altsaa indeholde Kulsyrerest (se S. 44). Vi dypper Platintraaden i den Opløsning, der fremkommer af Kridt og Saltsyre; naar vi derpaa holder Traaden ind i en farveløs Flamme, ser vi, at denne farves rødgul; deraf slutter vi, at Kridt indeholder Kalkium (se S. 40). Det kemiske Navn for Kridt er Kalkiumkarbonat. Ved at undersøge Marmor og Kalksten paa lignende Maade, finder vi, at disse Stoffer ogsaa er Kalkiumkarbonat. I Naturen findes endnu flere Former af Kalkiumkarbonat, bl a. er dette Stof Hovedbestanddelen af Ægge- skaller og Muslingeskaller. Naar man leder Kultveilte i Kalkvand, dannes der Kalkiumkarbonat. Kultveilte og Vand giver Kulsyre, som forener sig med Basen Kalkium- hydroxyd til Saltet Kalkiumkarbonat; dette udskilles som Bundfald. Leder man mere Kultveilte til, opløses Bundfaldet igen, idet Kalkiumkarbonat er