Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
KEMIENS HISTORIE Oldtiden. Det Oldtidsfolk, der havde størst Kendskab til de kemiske Fænomener, var Ægypterne. I Ægypten forstod man at udsmelte Metaller, fremstille Me- talblandinger (Legeringer) og kunstfærdigt forarbejde dem; man havde ret indgaaende Kendskab til Farvning, til Glasfremstilling og til Fremstilling af Lægemidler. De kemiske Laboratorier stod i nøje Forbindelse med Temp- lerne, fordi den kemiske Kunst var en hellig Kunst, som var forbeholdt Præsterne, og kun de særlig udvalgte kunde trænge ind i den. Fra Ægypterne udbredtes kemiske Kundskaber, først til Fønikerne og Israeliterne, senere til Grækerne og Romerne. Navnet „Kemi“ skyldes mulig den gamle Benævnelse for Ægypten „chémi". Skønt Oldtidens Folk egentlig havde ikke faa kemiske Kundskaber, blev det dog blot Kundskaber om enkeltstaaende spredte Kendsgerninger. Man gjorde intet Forsøg paa at udlede almene Regler af Kendsgerningerne, bygge videre herpaa og gennem Eksperimenter naa til nye Kundskaber. Et saadant Arbejde skulde man have ventet af de græske Lærde; men de græske Lærde var Filosoffer, som ringeagtede Eksperimenter og teknisk Virksom- hed; de „tænkte" sig til, hvorledes alt maatte være indrettet. De kunde fremsætte en „almengyldig" Sætning, som selvfølgelig godt kunde være helt urimelig, og ud fra en saadan Sætning byggede de videre paa et filosofisk System. Naar en Sætning var fremsat af en stor Autoritet, maatte den være Sandhed, selv om man ved et simpelt Forsøg med største Lethed kunde have overbevist sig om det modsatte. Naar saaledes den berømte Græker Aristoteles (384—322 f. Kr.) udtalte, at en Beholder, der var fyldt med Aske, kunde rumme lige saa meget Vand, som hvis der ingen Aske var i den, maatte det være rigtigt. Det betød kun lidt, at Aristoteles siger, at man først og fremmest maa stifte Bekendtskab med Tingene og Kendsgerningerne, for hverken han selv eller andre gjorde det. Naar Plinius (død 79) frem- sætter den Sætning, at Luft kan forvandles til Vand, og Vand kan forvandles Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste 4