Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KEMIENS HISTORIE
Oldtiden.
Det Oldtidsfolk, der havde størst Kendskab til de kemiske Fænomener,
var Ægypterne. I Ægypten forstod man at udsmelte Metaller, fremstille Me-
talblandinger (Legeringer) og kunstfærdigt forarbejde dem; man havde ret
indgaaende Kendskab til Farvning, til Glasfremstilling og til Fremstilling af
Lægemidler. De kemiske Laboratorier stod i nøje Forbindelse med Temp-
lerne, fordi den kemiske Kunst var en hellig Kunst, som var forbeholdt
Præsterne, og kun de særlig udvalgte kunde trænge ind i den.
Fra Ægypterne udbredtes kemiske Kundskaber, først til Fønikerne og
Israeliterne, senere til Grækerne og Romerne. Navnet „Kemi“ skyldes mulig
den gamle Benævnelse for Ægypten „chémi".
Skønt Oldtidens Folk egentlig havde ikke faa kemiske Kundskaber,
blev det dog blot Kundskaber om enkeltstaaende spredte Kendsgerninger.
Man gjorde intet Forsøg paa at udlede almene Regler af Kendsgerningerne,
bygge videre herpaa og gennem Eksperimenter naa til nye Kundskaber. Et
saadant Arbejde skulde man have ventet af de græske Lærde; men de græske
Lærde var Filosoffer, som ringeagtede Eksperimenter og teknisk Virksom-
hed; de „tænkte" sig til, hvorledes alt maatte være indrettet. De kunde
fremsætte en „almengyldig" Sætning, som selvfølgelig godt kunde være helt
urimelig, og ud fra en saadan Sætning byggede de videre paa et filosofisk
System. Naar en Sætning var fremsat af en stor Autoritet, maatte den være
Sandhed, selv om man ved et simpelt Forsøg med største Lethed kunde
have overbevist sig om det modsatte. Naar saaledes den berømte Græker
Aristoteles (384—322 f. Kr.) udtalte, at en Beholder, der var fyldt med
Aske, kunde rumme lige saa meget Vand, som hvis der ingen Aske var i
den, maatte det være rigtigt. Det betød kun lidt, at Aristoteles siger, at man
først og fremmest maa stifte Bekendtskab med Tingene og Kendsgerningerne,
for hverken han selv eller andre gjorde det. Naar Plinius (død 79) frem-
sætter den Sætning, at Luft kan forvandles til Vand, og Vand kan forvandles
Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste
4