Kemien I Menneskets Tjeneste

68 DEN MEDICINSKE KEMI riteter stod hjælpeløse. Van Helmont gav sig da i Lag med Paracelsus’ Skrifter, og han blev snart en begejstret Tilhænger af Paracelsus’ Lære, som han senere med stor Energi kæmpede for. Da han havde erhvervet sig den medicinske Doktorgrad, berejste han Frankrig og Italien, og paa denne Rejse fik han Ry som fremragende Læge. Efter sin Hjemkomst giftede han sig med en velhavende belgisk Dame, hvorved han fik Midler til at føre en sorgfri Tilværelse. Van Helmont nedsatte sig som Læge i Bryssel og blev der til sin Død i Aaret 1644, skøndt han flere Gange modtog fristende Til- bud om at blive Livlæge hos den tyske Kejser i Wien. Baade i kemisk og medicinsk Vi- denskab naaede van Helmont langt vi- videre end Paracelsus. Medens denne ikke havde plejet regelmæssige Studier og derfor kun havde et overfladisk Kendskab til det gamle medicinske System, havde van Helmont studeret dette saa grundigt, at han langt bedre magtede at angribe det. Alligevel næ- rede han stor Ærbødighed for Paracel- sus, i hvem han saa Manden, der banede Vej under vanskelige Forhold. Til Trods for sin store Viden troede Helmont paa Muligheden af at fremstille Guld (se S. 63). Med Hensyn til Elementerne havde Helmont helt andre Meninger end hans Fig. 80. Van Helmont. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) Forgængere. Han forkastede ganske Aristoteles’ 4 Elementer, og det af to Grunde: for det første var Aristoteles ikke Kristen, og for det andet kunde Helmont ikke anerkende Ild for at være et Stof. Efter hans Mening er det ikke Flammen, som er et Stof, men det er den Røg og de Luftarter, som danner Flammen. Ligeledes er hverken Varme eller Kulde Stoffer, men det er Egenskaber. Derimod ansaa han Vandet for en Hovedbestanddel af alle Stoffer. At der fandtes Vand i alle organiske Stoffer, sluttede han af, at ved Forbrænding danner alle organiske Stoffer Vand; han ansaa derfor ogsaa rent Vand som det vigtigste Næringsstof for Planterne. Ligesom Paracelsus troede van Helmont, at Archeus spillede en vis Rolle ved Fordøjelsesprocesserne. Forøvrigt foretog han mange Eksperimenter med dyriske Vædsker, og han opdagede saaledes, at Mavesaften var sur. Det er den sure Mavesaft, der indleder Fordøjelsen; dersom Syremængden bliver