Kemien I Menneskets Tjeneste

FLOGISTON-KEMIEN 71 Aarhundrede begynder der endelig at fremstaa en virkelig Kemi, som er til for sin egen Skyld. Den væsentligste Opgave i denne Periode er at faa klaret Forbrændingsfænomenet; næsten alle Datidens Kemikere syslede med dette Problem, og under Arbejdet for at løse dette udvikledes den selvstæn- dige kemiske Videnskab. I Begyndelsen af det 17de Aarhundrede er der overalt i Naturviden- skaben stor Fremgang; de gamle filosofiske Læresætninger bliver endelig helt og holdent besejrede. I Stedet for at opstille golde Teorier, anstiller man Eksperimenter og samler Resultater; den induktive Metode, som drager sine Slutninger ud fra en Række Kendsgerninger, bliver den herskende Me- tode. Englænderen Francis Bacon udtaler som sin Mening: „Mennesket kan ikke paa anden Maade erkende Sandheden end gennem Induktion og ved rastløs, fordomsfri Iagttagen af Naturen og Efterlignen af dens Virksom- hed. Man skal ikke virke ved Spekulationer, men først og fremmest samle Kendsgerninger." Denne Sætning viser klart, at Naturvidenskaben er nu endelig kommen ind paa den rigtige Vej, og at denne Vej er af en helt anden Beskaffenhed end den, som Aristoteles havde anvist. Stor Betydning for Kemiens Udvikling fik de mange lærde Selskaber, som stiftedes i Slutningen af det 17de og Begyndelsen af det 18de Aarhun- drede. Disse Selskaber udsendte en Mængde periodiske Skrifter, som inde- holdt Meddelelser om kemiske Undersøgelser, der saaledes blev kendte i videre Kredse. Selskaberne udsendte Opfordringer til at anstille Forsøg, og gennem disse Selskaber kom Repræsentanter for de forskellige Naturfag i nær Berøring med hverandre; herved fremmedes Vekselvirkningen mellem Ke- mien og de beslægtede Naturfag. Den Maade, man behandlede Kemien paa i Flogiston-Perioden, har stor Lighed med Nutidens Fremgangsmaade. Den væsentligste Forskel er, at Da- tidens Videnskabsmænd tog for lidt Hensyn til de kemiske Vægtforhold, idet de kun saa paa den saakaldte kvalitative Side af Sagen. Derved begik de store Fejltagelser, og der dannedes urigtige Forestillinger navnlig i det vig- tige Forbrændingsspørgsmaal; men ved Siden heraf ophobedes der en Række Kendsgerninger, som blev et godt Grundlag for den moderne Kemi. Den Mand, som brød Vej for den nye Tidsalder, var Englænderen Robert Boyle. Robert Boyle fødtes i Lismore paa Irland d. 25de Jan. 1627. Oprindelig var han bestemt for den gejstlige Løbebane; men paa en længere Rejse, som han foretog til Frankrig, Svejts og Italien, kom han ind paa naturvidenskabe- lige Studier, som han saa fortsatte efter sin Hjemkomst. I Aaret 1668 flyt- tede han til London, hvor han blev Præsident for det videnskabelige Selskab, og denne Stilling beklædte han til sin Død 1691. Boyle er ikke opfyldt af Begær efter at finde de vises Sten; heller ikke