Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
72 FLOGISTON-KEMIEN opfatter han Kemien som en Videnskab, der kun er til af Hensyn til andre Videnskaber; hans Stræben gaar udelukkende ud paa at finde Sandheden. „De tidligere Kemikere," siger Boyle, „ansaa det for deres Opgave at for- vandle Metaller eller tilberede Lægemidler. Jeg har forsøgt at behandle Ke- mien ud fra et helt andet Synspunkt, ikke som Læge og heller ikke som Alkymist, men som en Filosof bør gøre det. Jeg har her udkastet Planen for en kemisk Filosofi, som jeg haaber, skal blive fuldstændiggjort ved mine Forsøg og Iagttagelser. Dersom det laa Menneskene mere paa Sinde at fremme den sande Videnskab end at fremme deres egne Interesser, saa kunde man let klargøre for dem, at de vilde yde Verden den største Tje- neste, naar de satte alle deres Kræf- ter ind paa at anstille Forsøg, samle Iagttagelser og ikke opstille Teorier uden først at have undersøgt de til- svarende Fænomener." OBERTVS IWLE NOBIIJS Fig. 85. Robert Boyle. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) Den eksperimentelle Metode og de omhyggelige Iagttagelser af Fæno- merne maa efter Boyles Mening danne det eneste sikre Grundlag for Speku- lationerne. Skøndt Boyle betoner, at Kemien ikke skal være en anden Videnskabs Tjener, anbefaler han dog at benytte kemiske Præparater som Lægemidler; selv søgte han endogsaa at opdage nye Stoffer, der kunde tjene Menneskeheden i dette Øjemed. Begrebet Grundstof eller Element var, som vi tidligere har set, noget meget svævende og usikkert. Af Boyle faar det en fastere Form. Hån optraadte som en bestemt Modstander af baade Aristoteles’ og Alkymisternes Grundstoffer, som i hele den medicinske Tidsalder endnu stod højt i Ære. Efter Boyle kunde man kun betragte som Grundstoffer saadanne Bestanddele af et Stof, der ikke paa nogen Maade kunde sønderdeles til nye Stoffer, og han ansaa det for uheldigt at opstille almindelige Elementegenskaber, uden at man først havde faaet et fast Grund- lag herfor gennem Grundstoffernes virkelige Egenskaber. Med vidtskuende Blik udtalte han, at man rimeligvis i Fremtiden vilde finde langt flere Ele- menter, end man kendte paa hans Tid. Boyle var den første, der bestemt hævdede, at den kemiske Forbindelse