Kemien I Menneskets Tjeneste

FLOGISTON-KEMIEN 73 var en Forening af to Bestanddele, og at den havde helt andre Egenskaber end hver af Bestanddelene for sig. Han blev saaledes i Stand til at drage en skarp Grænse mellem kemiske Forbindelser og Blandinger. Idet Boyle søger at give en Forklaring af, hvorfor en Forening eller en Sønderdeling af Stofferne opstaar, fremsætter han en Teori, der mere end alt andet viser, hvor langt han er forud for sin Samtid. Efter denne Teori bestaar alle Stoffer af lutter Smaadele; den kemiske Forbindelse fremkommer ved, at Smaa- delene af to forskellige Stoffer, Komponenterne, gensidig tiltrækker hinanden. Dersom det nydannede Stof nu kommer i Berøring med et andet Stof, hvis Smaadele har større Tiltrækning til den ene af Komponenternes Smaadele end disses indbyrdes Tiltrækning, følger der en Sønderdeling af det nye Stof. Boyle mente forøvrigt, at alle Stoffer bestaar af et fælles Urstof; Stoffernes forskellige Egenskaber skyldes da Smaadelenes ulige Størrelse og Form, deres Hvile eller Bevægelse og gensidige Stilling til hinanden. Ingen har før Boyle med saa stor Dygtighed udforsket Stoffernes Sammensætning og Egen- skaber. Det er Boyle, vi skylder Begrebet „kemisk Reaktion'1, og Ordet „Analyse" blev først fra hans Tid anvendt i den nuværende Betydning. Men Boyle beskæftigede sig ikke blot med Teorierne, han var ogsaa ivrig efter ved Kemiens Hjælp at opnaa materielle Fordele for Menneske- heden. Saaledes arbejdede han i lang Tid med den Opgave at erstatte Træ med et billigere Brændselsmateriale, som kunde give større Varmevirkning. Han angav Forskrifter, hvorefter man kunde prøve Metallerne, gav Anvisning paa Tilberedning af Salmiak, paa at adskille Metallerne fra hinanden og paa at tilberede Farver og Bejtse. Boyles tyske Samtidige er Johan Kunckel (født i Rendsborg 1630). Kunckel studerede i sin Ungdom flittigt baade den tekniske, medicinske og alkymistiske Kemi, og han vedblev hele sit Liv at være en Tilhænger af Alkymien, skøndt han ikke var blind for, at hans egne Arbejder paa dette Omraade var resultatløse, og at de daværende Alkymisters Virksomhed nær- mest var Bedrageri. Kunckel førte et uroligt og omflakkende Liv; bl. a. blev han 1677 Lærer i Eksperimentalkemi i Wittenberg. Denne Stilling var han ikke tilfreds med; dels siger han: „at ernære sig af at undervise Studenter er en surt erhvervet Bid Brød," og dels beklagede han sig over, at Studen- terne var dovne, og han syntes, det var Synd at berøve Forældrene de Penge, de gav ud til en Undervisning, som deres Sønner drog saa lidet Ud- bytte af. Endelig opnaaede han en rolig Tilværelse, da han 1688 kom til Sverrig, hvor Karl XI gav ham en anset Stilling, ja endogsaa adlede ham under Navnet Løvenstjerne; han døde i Stockholm i Aaret 1703. Medens Boyle var rolig og klar, var Kunckel fantastisk og uklar særlig med Hensyn til de teoretiske Spørgsmaal. Paa den praktiske Kemis Omraade har han ydet meget, særlig har han haft stor Betydning ved sin Virksomhed i Glasindustrien.