Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
FLOGISTON-KEMIEN 75 kan han vide noget om en Medicins Virkninger og Egenskaber, hvad enten det er en enkel eller sammensat Medicin, naar han ikke ved egenhændige Eksperimenter undersøger dennes enkelte Dele og derefter ud fra disses Kræfter bedømmer Egenskaberne. Men allermindst kan han være sikker paa Medicinens Virkning med Hensyn til Beskaffenheden af det menneskelige Legeme, naar han ikke først har lært sig over for hinanden og virker imod hinanden.......“ Det centrale Spørgsmaal for Da- tidens Kemikere, Forbrændingsteorien, arbejdede Boyle med, men uden Held. Paa dette Omraade blev den rigtige Forklaring fremsat af Lægen John Mayow (1645—1679). Efter hans An- skuelse findes der i den atmosfæ- riske Luft et Stof, som forener sig med Metallerne, naar de „for- kalker"*); det samme Stof findes i Salpeter, og det er det samme Stof, som er nødvendigt for Aan- dedrættet, og som bevirker, at det mørke venøse Blod forvandles til det lyse arterielle Blod. Denne Forklaring, som i Virkeligheden er den rigtige, blev desværre upaaagtet, og Kemien maatte kæmpe i et Aarhun- drede, førend den atter naaede op til dette Standpunkt. Maaske er Mayows tidlige Død Skyld i, at Udviklingen af Kemien blev stærkt forsinket. — Det af Kemien, hvorledes de forholder Fig. 87. John Mayow. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) vigtige Forbrændingsspørgsmaal kom ind i andre Baner, idet det fik en Forklaring, som akkurat var den mod- satte af den rigtige. Denne Forklaring skyldes Tyskeren Stahl. Den af Stahl fremsatte Teori er i Korthed følgende: Alle brændbare Stoffer, hvortil henregnes de Metaller, som kan forkalke, inde- holder en fælles Bestanddel, „Flogiston", som bortgaar, naar Stof- fet brænder. Hele Forklaringen syntes saa simpel og naturlig, og man fandt derfor ikke, der var nogen Grund til at føre noget Bevis for, at Flogi- ston virkelig eksisterede. Ved Hjælp af Flogistonteorien kunde Stahl sam- menstille og tyde en hel Række kemiske Omsætninger. Jo voldsommere en Forbrænding er, desto rigere paa Flogiston maa Brændstoffet være. Naar *) Metallers Forkalkning svarer til Metaliltning; Metalkalk er Metalilte.