Kemien I Menneskets Tjeneste

76 FLOGISTON-KEMIEN Kul kan brænde helt bort, maa det være næsten rent Flogiston. Naar et Metal ophedes i Luften, afgiver det Flogiston og bliver til Metalkalk; hvis man atter tilfører Flogiston, f. Eks. opheder det med Kul, bliver Metalkalken igen til Metal. Ved at ophede Svovlsyre eller andre Sulfater med Kul fandt Stahl, at der dannedes frit Svovl; heraf sluttede han, at Svovl var et sam- mensat Stof, der maatte bestaa af Svovlsyre og Flogiston. Efter Stahls Teori bestaar en Iltning i, at der bortgaar Flogiston, og en Reduktion (Afiltning) i, at der tilføres Flogiston. Naar der ved Forbrændingen bortgaar et Stof, maa Forbrændingsproduktet veje mindre end Brændstoffet, Metaliltet maa veje min- dre end Metallet. Dette meget vigtige Forhold oversaa man ganske, skøndt man skulde synes, det laa saa snub- lende nær at undersøge det. Alligevel har Flogistonteorien haft sin store Be- tydning, idet den samler en Række ens- artede Omsætninger under et fælles Synspunkt. Om Stahls Liv kun følgende: Ge- org Ernst Stahl er født 1660; han studerede i Jena, hvor han erhvervede sig den medicinske Doktorgrad 1683. I Aaret 1693 blev han Professor i Me- dicin ved Universitetet i Halle. Stahl var en vindende Personlighed, der med stor Interesse gik op i sin Virksomhed; i en sjælden Grad forstod han at ind- Fig. 88. Stahl. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) give sine Elever Kærlighed til Kemien; derfor er det ganske naturligt, at disse med stor Begejstring og Hengivenhed sluttede sig til ham og til hans Teori, og de bidrog deres til at udbrede denne, saa at den i et Aarhundrede blev Grundlaget for de kemiske Forskninger. Teoriens Simpelhed blændede alle. Dens betydeligste Tilhængere blev Tyskeren Marggraf, Englænderne Black, Cavendish og Priestley samt Svenskerne Scheele og Berg- mann. Andreas Sigismund Marggraf (1709—82) var en betydelig praktisk Kemiker, der fandt Metoder til Paavisning af en Mængde Stoffer; han op- dagede saaledes, at man kan vise, om Jern er til Stede i et Stof ved at til- sætte en Opløsning af Kaliumferrocyanid, hvorved der fremkommer et mørkeblaat Bundfald; ligeledes viste han, at man kan afgøre, om et Stof