Kemien I Menneskets Tjeneste

FLOGISTON-KEM1EN 79 blev han en ivrig Tilhænger af religiøse og politiske Anskuelser, som afveg fra de i England gængse, og da han var en pirrelig Natur, der trofast hang fast ved sine Anskuelser, beredte disse ham senere mange Ubehageligheder. Fra 1755—61 var Priestley Præst, hvorefter han blev Sproglærer ved Akademiet i Warrington. Her viste han Prøver paa en usædvanlig Alsidig- hed, idet han underviste baade i Latin, Græsk, Fransk, Italiensk og He- braisk, medens han lejlighedsvis holdt Foredrag over Logik, Historie, Rets- videnskab, Anatomi og andre Emner, og alligevel fik han Tid til at beskæf- tige sig med naturvidenskabelige Stu- dier. Højst skattede Priestley Filoso- fien og Teologien, og paa dette Om- raade har han skrevet en Mængde Afhandlinger og Bøger af tvivlsom Værdi, og som forlængst er gaaet i Glemmebogen; desuden skrev han et Værk om Elektriciteten, som gav ham Ry ikke blot i England men ogsaa i Frankrig og Tyskland. For disse Ar- bejder modtog han forskellige Ud- mærkelser. I Aaret 1768 blev han atter Præst, men nogle Aar efter op- gav han Præstevirksomheden for at modtage en lønnet Privatstilling hos en rig Englænder, Grev Shelburne. I • denne Stilling fik Priestley rigelig Tid * til at beskæftige sig med Naturfagene,; Fig- 92- Priestley, ii i i no/A i i i i i *4 (Stances Zeitalt. d. Chemi men allerede 1780 blev han uklar | med Grev Shelburne paa Grund af deres forskellige politiske og filosofiske Meninger. Han blev da afskediget med en lille Pension, som dog ikke var tilstrækkelig for ham, hvorfor hans Venner støttede ham ved at foranstalte en Indsamling til Fordel for ham, og samme Aar fik de ham ansat som Præst i Birmingham. Ogsaa her beskæftigede Priestley sig med at eksperi- mentere, men Størstedelen af hans Tid gik til politiske og religiøse Stridig- heder. Ved at hævde, at „Kirken var Sandhedens Fjende", kom han i Strid med Teologerne, og han fik nu Ry for at være Tilhænger af den franske Revolution, hvad der ikke var nogen Anbefaling i England. Da han sammen med nogle ligesindede Venner i Aaret 1791 fejrede Aarsdagen for Bastillens Erobring, stormede Pøblen hans Hus, som blev brændt sammen med Menig- hedens Kirke, og det var kun med Nød og næppe, at han selv slap derfra med Livet. Priestleys Navn var nu saa godt kendt og lagt for Had i den