ForsideBøgerDe Jyske Brunkul

De Jyske Brunkul

Forfatter: N. Hartz

År: 1909

Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 90

UDK: 662.642

Noter

Særtryk af: Bidrag til Danmarks tertiære og diluviale Flora.

Danmarks geologiske Undersøgelse, II R. Nr. 20

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 88 Forrige Næste
22 Skagen befindlige Martørvs eller Brunkuls egentlige Udstrækning". I Rigsarkivet findes (Bjergværksjournal 1809, Nr. 110) en „Extract over Indtægter og Udgifter paa det tiltænkte Forsøg eftei- Steenkul, ved Riisskov i Nærheden af Aarhuus, i Aaret 1809“, stilet til det Høj- kongelige Rentekammer og afgivet af Opser N. C. Preus; det frem- gaar heraf, at der til disse Forsøg anvendtes 187 Rdlr. 22 Sk., at de ikke førte til Fund af Kul, og at Preus herfra rejste til Fur, hvor han samme Aar foretog ret betydelige Gravninger i Molerformationen; hertil anvendtes foruden danske Arbejdere ogsaa 4 svenske Krigs- fanger. Paa den nordøstlige Del af Fur gravedes en c. 25 m. dyb Brønd, i hvis Bund der blev boret videre til en Dybde af c. 70 m. i Ler og Sandsten, uden at der fandtes Kul. Paa den nordvestlige Ende af Øen gravedes en Stolle af c. 40 m. Længde fra Stranden ind i Skrænten, ligeledes uden at der blev fundet Kul. Forchhammer, som i sin Afhandling: Danmarks geognostiske Forhold (1835, S. 87) omtaler Forsøgene paa Fur, nævner i samme Afhandling (S. 97) for første Gang (under Afsnittet om Rullestens- formationen) et faststaaende Brunkullag fra Danmark, nemlig det i mine Figurer 8 og 9 afbildede Profil ved Salten; det omtales i følgende Ord: „I større Masser, men under mindre tydelige Forhold, findes Brunkul i Thems Sogn ved Salten-Langsøe, i Forbindelse med Sand og Sandstene.11 Forchhammer mener forøvrigt, at „det er al- deles ikke usandsynligt, at man med Tiden vil finde Bruunkul11 i Moformationen (1. c. S. 90). I senere Afhandlinger (1845, 2 og 1853) beskæftiger Forch- hammer sig med vore Brunkul og nævner flere nye Findesteder, dels paa Thyholm, dels ved Lemvig og Viborg; andre Kullag, som han omtaler, er aabenbart (som f. Eks. i Valby Bakke og i Madses Klint paa Møen) Rav-Pindelag. Det er dog kun yderst sparsomme Meddelelser, han giver om Brunkul-Forekomsterne. I Aaret 1861 foretog Cand. polyt. C. Ring for Finansministeriet større Udgravninger i Sønderskov og Vesterskov ved Silke- borg; Ring’s Beretninger opbevares i Landbrugsministeriets Arkiv; Johnstrup gav (1875) et Uddrag af dem og sammenstillede de den Gang kendte Iagttagelser over Brunkul. Brunkullaget i Vesterskov blev undersøgt i en c. 70 m. lang Stolle; det er gennemsnitlig 0,7s m. tykt og ligger næsten vandret; det overlejres af vekslende tynde Lag af Glimmerler og Sand. Om Kullene paa Thyholm meddeler Johnstrup, at de blev fundne i 1843 i „Døjbjerg11, og at der forefandtes to Lag paa henholdsvis 5 og 10 cm. Mægtighed, indlejrede i Sand. Om Kullaget ved Lemvig meddeles, at det fandtes ved en Brøndgravning i Byskov i Hygom Sogn, og at det sandsynligvis er det samme Lag, som i Aaret 1850