De Jyske Brunkul
Forfatter: N. Hartz
År: 1909
Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 90
UDK: 662.642
Noter
Særtryk af: Bidrag til Danmarks tertiære og diluviale Flora.
Danmarks geologiske Undersøgelse, II R. Nr. 20
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Skagen befindlige Martørvs eller Brunkuls egentlige Udstrækning". I
Rigsarkivet findes (Bjergværksjournal 1809, Nr. 110) en „Extract
over Indtægter og Udgifter paa det tiltænkte Forsøg eftei- Steenkul,
ved Riisskov i Nærheden af Aarhuus, i Aaret 1809“, stilet til det Høj-
kongelige Rentekammer og afgivet af Opser N. C. Preus; det frem-
gaar heraf, at der til disse Forsøg anvendtes 187 Rdlr. 22 Sk., at de
ikke førte til Fund af Kul, og at Preus herfra rejste til Fur, hvor
han samme Aar foretog ret betydelige Gravninger i Molerformationen;
hertil anvendtes foruden danske Arbejdere ogsaa 4 svenske Krigs-
fanger. Paa den nordøstlige Del af Fur gravedes en c. 25 m. dyb
Brønd, i hvis Bund der blev boret videre til en Dybde af c. 70 m.
i Ler og Sandsten, uden at der fandtes Kul. Paa den nordvestlige
Ende af Øen gravedes en Stolle af c. 40 m. Længde fra Stranden ind
i Skrænten, ligeledes uden at der blev fundet Kul.
Forchhammer, som i sin Afhandling: Danmarks geognostiske
Forhold (1835, S. 87) omtaler Forsøgene paa Fur, nævner i samme
Afhandling (S. 97) for første Gang (under Afsnittet om Rullestens-
formationen) et faststaaende Brunkullag fra Danmark, nemlig det i
mine Figurer 8 og 9 afbildede Profil ved Salten; det omtales i følgende
Ord: „I større Masser, men under mindre tydelige Forhold, findes
Brunkul i Thems Sogn ved Salten-Langsøe, i Forbindelse med
Sand og Sandstene.11 Forchhammer mener forøvrigt, at „det er al-
deles ikke usandsynligt, at man med Tiden vil finde Bruunkul11 i
Moformationen (1. c. S. 90).
I senere Afhandlinger (1845, 2 og 1853) beskæftiger Forch-
hammer sig med vore Brunkul og nævner flere nye Findesteder, dels
paa Thyholm, dels ved Lemvig og Viborg; andre Kullag, som
han omtaler, er aabenbart (som f. Eks. i Valby Bakke og i Madses
Klint paa Møen) Rav-Pindelag. Det er dog kun yderst sparsomme
Meddelelser, han giver om Brunkul-Forekomsterne.
I Aaret 1861 foretog Cand. polyt. C. Ring for Finansministeriet
større Udgravninger i Sønderskov og Vesterskov ved Silke-
borg; Ring’s Beretninger opbevares i Landbrugsministeriets Arkiv;
Johnstrup gav (1875) et Uddrag af dem og sammenstillede de den
Gang kendte Iagttagelser over Brunkul. Brunkullaget i Vesterskov
blev undersøgt i en c. 70 m. lang Stolle; det er gennemsnitlig 0,7s m.
tykt og ligger næsten vandret; det overlejres af vekslende tynde
Lag af Glimmerler og Sand.
Om Kullene paa Thyholm meddeler Johnstrup, at de blev fundne
i 1843 i „Døjbjerg11, og at der forefandtes to Lag paa henholdsvis 5
og 10 cm. Mægtighed, indlejrede i Sand. Om Kullaget ved Lemvig
meddeles, at det fandtes ved en Brøndgravning i Byskov i Hygom
Sogn, og at det sandsynligvis er det samme Lag, som i Aaret 1850