De Jyske Brunkul

Brunkul. Tidligere kendte Lokaliteter. De jydske Brunkul omtales mærkværdigt sent i vor geologiske og økonomiske Litteratur. Inden man fandt Brunkullene, blev der gjort en Del Forsøg paa at finde Kul her i Landet, Forsøg, som til Dels ikke er omtalte i vor Litteratur og derfor fortjener at nævnes her. Den første Anledning til disse Forsøg har vistnok været Berg- candidat P. Steenstrup’s Indberetning til det kgl. Rentekammer, dateret Juni 1805, hvori udtales som en Formodning, at der ved Riis Skov ved Aarhus findes „Steenkul eller Brunkul11; denne For- modning hviler paa et saa løst Grundlag som Forekomsten af „graat Svømmesand11 med en stor Mængde Glimmer; „der forekommer i saadan Svømmesand gjerne Spor af Steenkul eller Brunkul11; som yderligere Støtte for Formodningen om Kul paa dette Sted anføres, at „Svømmesandet11 havde et svagt Fald mod Sydost, „mod hvilken Himmelskant alle Steenkuls og Brunkuls Lejer falde. “ Steenstrup’s Beretning findes trykt i Forerindringen til Gr. Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Nørre Jylland, II Del, 1810, S. XIV—XV.* P. Steenstrup formodede ligeledes, at der fandtes Kul paa Hornebys Overdrev og ved Tibirke i Nordsjæland —, fordi Landskabet dér har stol' Lighed med Landskabet ved Höganäs! Ved Resolutioner af 28. Marts 1806 og 25. Marts 1807 bifaldt Hans Majestæt derfor, at der blev bevilget 3200 Rdlr. til Boreforsøg efter Kul; ved en senere Re- solution af 22. April 1808 overdroges det Bergcandidat Mynster ved Rejser i Danmark at vejlede private i Salttilvirkningens Forbedring samt at anstille Undersøgelser efter Saltkilder samt Sten- eller Brunkul. Mynster foreslog at undersøge „Fløtsbiergene11 paa Mors og Fur1), „hvor der maaskee kunde findes Steenkul“ „samt de i Omegnen af x) Fr. Thaarup skriver allerede (1794, S. 29): »Øen Fuur i Limfjorden skal og [ligesom Bornholm] have Steenkul«; andre jydske Kul kender Thaarup ikke.