De Jyske Brunkul
Forfatter: N. Hartz
År: 1909
Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 90
UDK: 662.642
Noter
Særtryk af: Bidrag til Danmarks tertiære og diluviale Flora.
Danmarks geologiske Undersøgelse, II R. Nr. 20
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
Da der, saavidt vides, ikke foreligger nogen samlet Fremstilling af Diatoméernes
geologiske Optræden, vil nogle spredte Bemærkningel’ — nden Krav paa Fuldstæn-
dighed — om dette Emne være paa sin Plads i denne Sammenhæng.
Ifølge Reichelt (1900) var Apotheker C. Fischer i Pirkenhammer (ved Karlsbad)
den første, der fandt fossile (eller subfossile) Diatoméer; d. 20. Juni 1836 meddelte
han Videnskabernes Akademi i Berlin, at den i en Tørvemose ved Franzenbad fore-
kommende Kiselguhr næsten udelukkende bestod af Diatomé-Skaller (postglaciale).
Denne Meddelelse gav Stødet til, at Ehrenberg begyndte sine epokegørende Under-
søgelser af de mikroskopiske, fossile Organismer.
Fra Stenkulperioden (Kul fra Liverpool, Newcastle og St. Etienne) angives Dia-
toméer af Castracane (1876), ialt 8 nulevende Ferskvandsarter og 2 eller 3 Saltvands-
former; af de sidste dog kun et enkelt Eksemplar af hver Art (S). De fundne Arter var:
Amphipleura (danica?) (S)
Coscinodiscus sp. (S)
Cymbella scotica Sm.
Diatoma vulgäre Bory.
Epithemia gibba Ehrbg., Kz.
Fragilaria Harrisonii Sm. =
Odontidi um Harrisonii
Gomphonema capitatum Ehr.
Grammatophora sp. (S)
Nitzschia curvula Kz.
Sphenella glacialis Kz.
Synedra vitrea Kz.
Castracane gør opmærksom paa, at alle de nævnte Diatoméer er identiske med
nulevende Arter og »auch durch das geiibteste Auge nicht von den jetzt lebenden
Formen zu unterscheiden«. Forøvrigt havde (if. Castracane) Dawson allerede i sin
»Accadian Geology« omtalt Fund af Pinnularia-Arter i Stenkul.
Denne Angivelse af Castracane drages — med Rette eller Urette — i Tvivl af
forskellige senere Forfattere. Schimper (1890, S. 14) siger f. Ex.: »Wann die ersten
Bacillarien erschienen sind, ist unbekannt. Ob die Bactryllien, welche oftganze Felz-
massen in der oberen Trias anfiillen, hierher gehören, ist noch nicht gewiss, doch
wahrscheinlich: es wären dies die Riesen dieser Familie. Mit Gewissheit ist ihr
Dasein erst in der oberen Kreide nachgewiesen, und zwar nur in wenigen Species».
Cleve siger i Fortalen til sin »Synopsis of the Naviculoid Diatoms« 1894: If it
be true, as Pantozceck believes, that the deposit of Kusnetzk belongs to the Trias,
this is the oldest known diatomiferous rock, as the statement by Castracane that
diatoms occur in the carboniferous system has never been verified.
Cayeux’s Undersøgelse af franske mesozoiske Diatoméer er allerede tidligere
nævnt (S. 3).
Først i Tertiærtiden bliver vort Kendskab til Diatoméerne nogenlunde fyldigt;
Ehrenberg’s talrige Arbejder ere grundlæggende paa dette Omraade. Af senere For-
fatteres Arbejder skal f. Eks. nævnes Héribaud 1902: Les diatomées fossiles d’Auvergne,
hvori omtales 160 Arter og Varieteter fra forskellige tertiære Ferskvands-Lokaliteter
i Auvergne. Blandt disse er der en ret betydelig Mængde »nye Arter«, der ikke er
kendte andetstedsfra.
De fleste andre tertiære Diatoméer er identiske med nulevende
Former. Blandt de 18 Arter, J. Schumann (1862) fandt i Rav fra Preussen, var
kun et Par »nye Arter«, og Schumann
findes blandt de nulevende:
Epithemia Electri Schum., n. sp.
Tryblionella antiqua » »
Cocconema Lunula Ehg. /S Electri
mener selv, at disse sandsynligvis ogsaa vil
— E. Musculus ?*)
= Nitzschia angustata acuta.
— Cymbella Cistida maculata.
x) Artsnavnene i 2den Kolonne, der giver Arternes
meddelte mig af Hr. E. Østrup.
moderne Navne, er velvilligst