De Jyske Brunkul
Forfatter: N. Hartz
År: 1909
Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 90
UDK: 662.642
Noter
Særtryk af: Bidrag til Danmarks tertiære og diluviale Flora.
Danmarks geologiske Undersøgelse, II R. Nr. 20
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
Boringerne ved Sandfeldgaard synes forøvrigt ogsaa at tale for
Kullagenes Autochtoni, idet de antyder, at Kullene er lejrede i flere
adskilte Bassiner; der foreligger dog ikke Boringer i tilstrækkelig
Mængde til, at disse Bassiner har kunnet indtegnes paa Kortskizzen
(S. 32, Fig. 5), hvor kun det bedst undersøgte Bassins Sydgrænse har
kunnet indlægges med nogen Sikkerhed.
Men disse Boringer gav — ligesom de ældre Iagttagelser i Horsens
By og Dallerup — den interessante Oplysning, at der ligger mindst
3—4 Kullag over hinanden. Herved fremkommer en yderligere Over-
ensstemmelse med de tyske Brunkullag; for kun at nævne de os
nærmest liggende, kan henvises til de af Gagel (1907, 3) omtalte
Boringer i Slesvig og Holsten, der gav indtil 8—9 Brunkullag over
hverandre. Det synes jo overhovedet at være karakteristisk for Kul-
dannelserne ligefra Stenkulperioden, at flere Kullag er knyttede til
hinanden.
Den Tanke ligger nær, at ogsaa de Glimmerler- og Sandlag, der
optræder i Forbindelse med Brunkullagene, er Ferskvandsdannelser,
en Tanke, som finder Støtte i E. Østrup’s ovenfor anførte Diatomé-
Undersøgelser — og som vel allerede ligger i Gottsche’s Udtalelser,
at han betragter hele det mægtige Kompleks af Glimmersand, Kvarts-
sand og Glimmerler med chokoladebrun Farve i Hamburg-Boringerne
som „einheitlich“ (citeret af Gagel 1907, 3).
Det brune, fede Glimmerler, der ligger over det øverste Kullag ved
Sandfeldgaard (se Profilet Fig. 3, S. 30) og som vistnok ogsaa forekom-
mer i den under dette Kullag liggende Lagserie, fortjener i høj Grad
en nærmere Undersøgelse; jeg fandt aldrig — trods ihærdig Under-
søgelse — nogen makroskopisk bestemmelig Planterest i det, og jeg
tænker mig nærmest, at det er dannet ved en Sammenæltning af
Kulpartikler og Glimmerler; muligvis skal det dog opfattes som en
Gytjedannelse; det indeholder vistnok betydeligt færre organiske Be-
standdele end Gytjen.
Jeg har ikke fundet denne ejendommelige Modifikation af Glim-
merleret omtalt i vor Litteratur, men den findes flere Gange anført
i Journalen fra Boringen ved Bryggeriet „Horsens “ (S. 52) ligesom
fra Boringerne i Hamburg.
Harpiks. I Kullene fra Sønderskov, men især i Kullene ved
Sandfeldgaard fandtes talrige smaa Harpikskugler, i Reglen kun
faa mm., sjældnere 1 å 1,5 cm. i Tværsnit. Indvendig var de mørke-
brune, udvendig oftest beklædte med en tynd, lysere gul Forvitrings-
skorpe; ret ofte var de helt forvitrede til et lyst gult eller rustbrunt
Pulver; undertiden forekom Harpiksen ogsaa som Sprække-Ud-
fyldning i Brunkullene. Hr. Cand. mag. E. M. Nørregaard har
velvilligst foretaget en Undersøgelse af disse Harpiksprøver; ved tør