De Jyske Brunkul

86 Brunkul fra Tanderup Kær. En Prøve Brunkul fra Tanderup Kær, indsendt til „Mosesel- skabet“ i Sparkær, havde ifølge Analyser, foretagne i 1906 af Sel- skabets Ingeniør, Hr. Gand, pdlyt. J. J. Tylvad, følgende Sammen- sætning og Brændværdi: 1ste Forsøg 2det Forsøg 3die Forsøg Fugtighed . 6,9 °/0 6,9 °/o . 9,i °/o Aske 2,3 - Svovl 3,5 - Absolut Brændværdi. 5570 V. E. 5603 V. E. 5520 V. E. Nyttig do. .5186 — 5219 — 5136 — Brunkul fra Voldborg Kær. Fra Voldborg Kær ved Salten Langsø foreligger en Brunkul- Analyse, foretaget 1906 af Ingeniør-Firmaet F. L. Smidth & Co., Kø- benhavn J): „Kullene indeholdt ved Modtagelsen i vort Laboratorium 45 °/0 Vand. Efter Lufttørring i ca. 3 Maaneder i Laboratoriet var Analysen følgende: Bortglødelige organiske Bestanddele . . . 66,n °/0 Aske.....................................___________ 18,65 - Vand...................................... 15,24 - Brændværdien af Kullene med de 15,24 °/o Vand var 3794 Calorier, omregnet til vandfri Tilstand 4595 Calorier.“ Det har naturligvis i Tidens Løb ofte været paa Tale at anvende de jydske Brunkul; de fleste af de i det foregaaende omtalte Udgrav- ninger, Analyser og Brændværdibestemmelser er foretagne med en eventuel Udnyttelse af Brunkullene for Øje, og der er vel ikke Tvivl om, at man en Gang vil gøre Alvor af at udnytte de Værdier, som vore Brunkul faktisk repræsenterer. Enkelte Udtalelser angaaende Kullenes Værdi og Anvendelighed vil være af Interesse i denne Sam- menhæng. Forchhammer siger (1848) om Brunkullene, „at deres Brændeværdi er noget bedre end Tørvens og noget siettere end de bornholmske Kul; de høre derfor til de mindre gode mineralske Brændmateria- lier, og da de fleste af de Egne, hvor denne Formation findes, ere rige paa Tørv, har man hidtil ikke benyttet de allerede opdagede *) Velvilligst overladt mig af Hr. Ingeniør, Cand. polyt. Alex. Foss.