De Jyske Brunkul

87 Brunkullag og ikke gjort sig Umage for at finde nye. Man kan alligevel forudse, at de i en tilkommende Tid, naar Tørvemoserne for Størstedelen ville være forbrugte, ville blive Genstanden for vig- tige Bjergværksforetagender og foranledige en langt større Udvikling af de to for Landøkonomien særdeles vigtige Industrigrene, nemlig Mursteensfabriker og Kalkbrænderier. Det vilde allerede nu være af stor Interesse ved Boringer og andre Undersøgelser at prøve paa at finde Brunkullag, da Tørvemanglen allerede er indtraadt i enkelte Dele af det anførte Distrikt* 1).“ Af C. Ring’s første Rapport til Finansministeriet om Brunkullene i Silkeborg Statsskove, dateret 12. Juli 1861, gør jeg følgende Uddrag: „Saavel efter Undersøgelse af Gasværksbestyrer Howitz som ved praktiske Forsøg af Fabrikejer Drewsen paa Silkeborg maa Kul- lenes Brændeværdi (og derved ogsaa omtrentlige Pengeværdi) ansees for lidt mere end 1/s af bedste engelske Dampskibskul, hvilke sidste efter Drewsen’s Opgivelse kostede ham der paa Stedet [Silkeborg] 1 Rdr. 48 Skill, pr. Tønde. Brunkullenes Værdi der i Egnen maa derefter ansættes til 48 Skill, pr. Tønde. Kullene ere ikke skikkede til at give nogen meget høi Varme og de udbrede under Forbrændingen en temmelig stærk Lugt. Man tør derfor foreløbig ikke regne paa deres Anvendelse uden til simplere Brug, saasom: under Dampkedler ved Teglbrænderierne og Kalk- ovnene. — Naar de umiddelbart efter Brydningen udsættes for Solens og Veirligets Indflydelse, revne og skalle de meget stærkt; for at give en god Handelsvare maa det derfor ansees for uomgængelig nødven- digt strax at kunne bringe dem under Tag. Hvorvidt de med Tiden ville kunne faa Indgang i Huusholdningen vil bero paa, om ikke den sig udbredende Lugt vil træde hindrende iveien; i den Henseende fordre de stærkt trækkende Ovne. Det er dog rimeligt at antage, at de ville kunne bruges der, hvor Steenkul hidtil have været anvendte, idet disse stille den samme Betingelse, *) Udhævet af mig. N. Hz. I sin Afhandling: Om Kuldannelserne Q1845). skriver Forchhammer følgende (S. 313): »Selve Danmark har foruden virkelige Brunkul en meget stor Mængde kulholdende Lag, de indeholde imellem */2 °/o og 6% Kulstof, have undertiden en Mægtighed af flere hundrede Fod og strække sig, hvis de overalt forekomme, hvor Brunkulforma- tionen findes, hvilket vi maa formode, over ’/s af Danmarks Areal;« han maa hermed tænke paa Glimmerleret. De Analyser af Glimmerler, jeg har ladet udføre, svarer ogsaa meget godt til Forchhammer’s Angivelser: En Prøve af sort Glimmerler fra Egelund Teglværk (i Bjerge Herred) indeholdt c. 7—8 °/0 Kulstof; to Prøver af Glim- merler fra Jærnbanegennemskæringen i Munkebjerg ved Vejle indeholdt henholdsvis 6,27 % og 8,34 % Kulstof (alle tre Analyser udførte af Detlefsen & Meyer’s Labora- torium, København).