ForsideBøgerDe Jyske Brunkul

De Jyske Brunkul

Forfatter: N. Hartz

År: 1909

Forlag: Fr. Bagges Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 90

UDK: 662.642

Noter

Særtryk af: Bidrag til Danmarks tertiære og diluviale Flora.

Danmarks geologiske Undersøgelse, II R. Nr. 20

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 88 Forrige Næste
88 og her vil en Fordeel, som Brunkullene have fremfor Steenkullene, komme i Betragtning, nemlig den, at de holde Ilden langt bedre. Nogle Landsbysmede have prøvet dem paa Essen, og de sige vel at kunne smede ved dem, men ikke sveise; de give, som de udtrykke sig, en tung Ild, idet de ikke ere sammenbagende. Maaske Praxis vil føre til det Resultat, at en passende Blanding med Newcastle Kul vil være hensigtsmæssig og besparende. Deres fordeelagtige Anvendelse ved den jydske Jernbane er meget tvivlsom. I saa Henseende maa bemærkes, at Brunkullag i Alminde- lighed indeholde endeel Svovlkiis (som virker angribende paa Ma- skindelene), og at et lignende Stof ogsaa er fundet her; hvorvidt det imidlertid forefindes i nogen videre skadelig Mængde, eller om det ikke muligen vil kunne fraskilles ved en simpel Sortering, kan kun afgjøres ved Lagenes fremtidige Bearbeidning." E. Dalgas (1868, S. 50—51) meddeler om Brunkullene ved Sand- feldgaard, at de er „saa svovlholdige og forøvrigt saa slette, at de vanskelig kunne faae nogen synderlig Anvendelse. Beboerne bruge dog stundom det sorte Leer (det 5te Lag fraoven) [jfr. Fig. 2, S. 29] til deraf at brænde Mursteen og benytte da dertil Brunkullene, men Stanken, som denne Brænding foraarsager, skal være aldeles utaalelig og kunne udbrede sig en heel Miil fra Brændingsstedet. “ Johnstrup udtaler sig (1875) paa følgende Maade: „Brunkullenes Brændværdi er efter Analyserne kun lidt større end gode Tørvs“; han antager derfor, „at de jydske Brunkul for nærværende Tid næppe ville kunne faa nogen større praktisk Anvendelse, med mindre der skulde findes mægtigere og mere gunstig beliggende Lag end de hidtil kendte. Da Tørvemoserne efterhaanden opskæres, og der som Følge deraf i mange Egne kan opstaa en følelig Mangel paa Brændsel, ville Brunkullagene muligvis engang i Tiden kunne faa en Betyd- ning, som de nu ikke have. De bør derfor ingenlunde ringeagtes, men fortjene at underkastes en grundigere Undersøgelse, end der hidtil er blevet dem til Del.1) Den mindre gunstige Dom, der her er fældet over de jydske Brunkul, vil maaske Mange finde for streng, naar man ser hen til den udstrakte Bearbejdelse, der er blevet dem til Del andetsteds, f. Eks. i Preussen, hvor Produktionen i Aaret 1870 udgjorde ikke mindre end 152 Millioner Centner til en Værdi af over 7 Mill. Thaler.“ I 1902—04 var Preussens Brunkul-Produktion og dens Værdi (Zeitschrift fur praktische Geologie, 1906, Nr. 3): 1902 36,228,285 Tdr. 83,474,930 Mark 1903 38,462,766 Tdr. 77,320,904 Mark 1904 41,153,576 Tdr. 92,239,200 Mark J) Udhævet af mig. N. Hz.