De Jyske Brunkul

89 De væsentligste Indvendinger, der er gjort mod de jydske Brun- kuls Anvendelighed, er, at Kullagene er for tynde og Kullene for svovlholdige. De hidtil kendte Brunkullag er vel nok for tynde til, at det kan betale sig at udnytte dem; men hvor mange Brunkullags Mægtighed og Udstrækning kender man? Altfor faa til at have nogen begrundet Mening derom! Som det fremgaar af de foran givne Oplysninger om de hidtil kendte Brunkullag, har man i de fleste Til- fælde ikke gravet gennem de Kullag, man tilfældigt er stødt paa ved Gravning1). Endnu mindre kender man til Kullagenes Udstrækning. Først naar man ved Boringer har konstateret de øversle Kullags Mægtighed og Udstrækning (thi sandsynligvis findes overalt flere Kullag over hinanden) paa talrige Steder rundt om i Jydland, først da har den Indvending Vægt, at Brunkullagene er for tynde. Og nu Svovlholdigheden. Denne har hidtil ikke været be- stemt, og dens Betydning maaske netop derfor overdrevet. I Skær- bækgaard-Brunkullene fandtes, beregnet til vandfri Tilstand, 3,29 %, i Sandfeldgaard-Kullene 2,32—5,23 °/0, i Voldborg Kær-Kullene 3,5 °/o Svovl. Ganske vist er dette høje Svovlprocenter, men dog ikke højere end i forskellige tyske Brunkul, der anvendes til Briketter. De cana- diske Dominion-Kul (Stenkul), der anvendes overordentlig meget som Dampskibskul, indeholder (ifølge velvillig Meddelelse fra Hr. Gas- værksbestyrer Irminger, Østre Gasværk) c. 4 °/o Svovl. E. Erdmann angiver (19 0 7) 0,62—1,87 % Svovl i de tyske Brunkuls Baakul og 1,16—4,56 % Svovl i Tørstoffet; som Gennemsnitstal angiver han 1—1,5 °/0 for grubefugtige, 2—3 % for tørrede Brunkul; men under- tiden stiger Svovlprocenten for tørrede Kul til 8 °/5, ja til 16 °/0, og selv saadanne Kul har man anvendt (Ost, Chemikerzeitung, 1896, S. 165). Langbein’s Tabeller angiver en Svovlprocent for de tyske og bøhmiske Raakul af 0,23—5,is °/0, for vand- og askefri Kul af 0,si -7,38 %. Til Sammenligning med de ovenfor angivne Brændværdier for jydske Brunkul anføres efter E. Erdmann 1. c. følgende Brændværdibe- stemmelser: Jordagtige Brunkul og Ligniter i Kongeriget og Provinsen Sachsen............................ 2000—3200 V.-E. (beregnet til vand- og askefri Substans....... 6000—7700 — ) __________ ’) I mange Tilfælde, hvor man ved Brøndgravning er naaet ned i et Brunkullag, har man ikke gravet igennem Kullene, men helt opgivet Brønden, fordi Vandet i Kullaget blev grumset, ildelugtende og »svovlet«. Man har vistnok ofte begaaet en Fejl herved, idet Vandet snart bliver rent og godt. I alle Tilfælde var det Vand, der ved Sand- feldgaard kom ud gennem de nederste Lag i Profilet, særdeles velsmagende og klart; Brønden i Fasterholt Gaard giver ogsaa godt Vand, skønt den gaar 0,6 m. ned i Brun- kullaget.