Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 137 af Lydlæren angaar, til Alkmaions Forklaring;5) og om Lydens Dannelse har vi ingen anden Efterretning fra ham end den korte Notits: Luften fra Munden slaar imod den omgivende Luft, der er fast, kastes til- bage derved og kommer til Ørerne, og paa samme Maade dannes Ekko.0) Empedokles synes at have faaet en Smule Kendskab til det indre Øres Bygning,7) han taler om en Kødgren, der er som en Klokke i Øret, og mener, at Lyden fornemmes, naar Luften slaar mod de faste Dele i Øret. Andre Teorier om Lyden synes der ikke at have været, bortset fra Atomistikernes og Platons. I hvilken Grad Platon i sin sidste Tid optog py- thagoræiske Tanker og Læresætninger, er bekendt nok, og det halve af Timaios aflægger tydeligt Vidnesbyrd herom, ikke mindst i den Musikteori der hist og her kommer frem ; selve Archytas skal jo have været hans Lærer. Det er da ogsaa Archytas’ Opfattelse af Lyd- dannelse, Tonehøjde og Tonestyrke, vi møder igen her ;8) fra Archytas stammer vel ogsaa den indskudte Bemærkning om Tonens Vellyd, som siges at bero paa Be- vægelsens Ensartethed. Meningen hermed er nok den samme, som udførligere udvikles andet Steds.9) En harmonisk eller disharmonisk Lydfornemmelse forklares ved Forholdet mellem de høje og dybe Toner. Har- moni opstaar, naar de høje Toner, som kommer først til Øret, idet de klinger et Øjeblik med aftagende Bevæ- gelseshastighed, modtager de dybere 'Toner, der kom- mer bagefter med samme langsomme Bevægelseshastig- hed, som disse kommer med, saa at der frembringes ét Indtryk af de høje og de dybe Toner. Kun Indordnin- gen af Læren om Lyddannelsen under Antiperitasis- teorien viser hen til en anden Kilde. Herved kommer 6) D. V. 46 A 92. 6) 46 A 106. 7) 21 A 86, 9. «) 67 B ff. °) 80 A f.