Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 145 System, kan enhver a priori sige, hvorledes han maatte forklare næsten alt. For Exempel Kogning. Ildato- merne under Gryden stræber, som alle Ildatomer, med stor Kraft og Fart at komme til Vejrs, grundet paa Sigtebevægeisen. De støder paa Grydens Bund, der, som alt, er fuld af tomme Porer; er Gryden af Jærn, ved vi oven i Købet, at de tomme Rum ligger paa Kryds og Tværs, og at de er store og mange.27) Derind kom- mer Ildatomerne; kommer de med jævn Tilførsel, ad- skiller de blot Jærna/tomerne paa deres Vej op gennem G-rydebunden; men kommer de i meget store Masser, saa at de ikke kommer ud lige saa hurtigt, som de kom- mer ind, men bliver opholdt, kommer Gryden til at gløde. Fra Grydebunden kommer de op i Vandet, hvis Atomer de ogsaa spreder og efterlader tomme Rum imellem, det vil sige: varmer Vandet. De fire Ele- menter findes nu aldrig rent, men altid blandede mel- lem hinanden ; i Vand er der Luft. Luft er lettere be- vægelig end Vand. Ved Ildatomernes Stød og Vand- atomernes Skubben drives Luftatomerne ud af deres Stilling, og deres iboende Opadstræben hjælpes derved, saa at adskillige af dem sammen med Ildatomerne kom- mer op af Vandet. De enkelte Ildatomer er usynlige, derfor ser man dem ikke over Vandet og paa deres Vej videre opad. Baade Luften fra Vandet og den over Gry- den har ogsaa været i Berøring med Uden, er blevet ud- videt, man ser, hvorledes den spreder sig over Vandet, er der Laag paa, vælter den Laaget af for at faa Plads ; er Gryden meget tæt lukket, sprænger den fordam- pende Vædske Karret af Mangel paa Plads. Denne Pro- ces staar ikke beskrevet noget Steds, men Rekonstruk- tionen bestå ar af lutter Sætninger, vi har overleveret fra Demokrit. Det mest specielle: Kendskabet til ”) D. V. 55 A 135, 62. XVIII. 10