Den Ældste Atomlære

146 Ingeborg Hammer-Jensen Damps Tryk, har Atomistikerne lagt for Dagen i det Udsagn, som Aristoteles citerer.28) Hvis der overhove- det ikke existerede noget Vakuum, og Legemer ikke udvidede sig, var det aabenbart umuligt, at Vand, der fordamper, kunde sprænge Kar, som det er i, af Man- gel paa Plads. — Denne Rekonstruktion er altsaa lige- frem en Opgave i Fysik efter Demokrits Lærebog; og saa simpel og lidet indviklet er den gamle Atomistik, at der næppe kan tænkes mere end denne ene Løsning. De to Naturlove og en lille Samling enkelte Sætninger giver en Forklaring i Hænde paa alle de almindeligste Fænomener. Demokrit lod sig altsaa ikke som hans samtidige og som hans Efterfølgere i de næste Par Tusind Aar for- lede til at tro, at Varmen er et Stof, men definerede : at et Legeme opvarmes vil sige, at dets Atomer fjærnes fra hinanden, saa at der dannes meget tomt Rum; det er en Definition, der i forbløffende Grad ligner den gan- ske moderne : at et Legeme opvarmes vil sige, at dets Molekyler fjærnes fra hinanden, kommer ud af Lige- vægtsstilling og faar større Hastighed. Og ganske vist, den moderne Definition er bygget op paa lange Rækker Forsøg og gaar ud fra en Forestilling om Aggregatstil- standen, der er betinget af Tyngdeloven; men alligevel er denne Lighed ikke helt tilfældig, den beror i sidste Instans paa Demokrits moderne Metode, at han for at forklare et Fænomen som Varme ser sig om efter de Exempler, han kender, der angaar dette, og paa, at han saa forklarer dem konsekvent ud fra en Teori, der al- drig bruger andre Begreber end: Atomerne, deres Form og Bevægelse og det tomme — ren mekanisk Fy- sik, for saa vidt moderne. Den virkelige Forskel paa den gamle og nye Atomistik er i Grunden Stoffet, hvis 28_) de cælo III, 7. 305 b 14. (mangler hos Diels).