Den Ældste Atomlære

Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen

År: 1908

Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER

Sted: København

Sider: 180

UDK: 3.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
Den ældste Atomlære. 147 enorme Forøgelse har krævet en betydeligt mere indvik- let Teori. Denne Varmelære kunde Platon ikke bruge; den var baseret paa det tomme Rum og Atomernes For- skellighed, to Ting, som Platon havde taget Afstand fra. Efter Pythagoræernes Exempel havde han givet Ildens Partikler Pyramideform, paa den kunde han lig© overføre Kugleformens Egenskaber,29) blot blev Efter- trykket stærkere lagt paa det gennemtrængende, gen- nemskærende. Med deres Spidser deler Ildpartiklerne Jord, Luft, Vand i de mindste Bestanddele; selv op- løses Ilden ogsaa, slukkes, naar den omsluttes af for mange Luft-, Jord- eller Vandpartikler.30) Da Ato- mernes Stilling og Afstand ikke kunde bruges i Platons System, identificerede han Varmen og Ilden, og fulgte deri vistnok en gammel Forestilling. Varmen31) er den Del af Flammen, der, naar Flammen er slukket, bliver tilbage i de gennemglødede Legemer. Smeltning og Frysning forklares saaledes. AfVand, det vil sige sammensat af Ikosaedrer, er der to Hoved- arter : det flydende Vand og det smeltede Vand. Det sidste er, som tidligere omtalt, det samme som Me- tallerne. Deres Ikosaedrer er store og ens, derfor er Metallerne stabile, ikke i Bevægelse, og de sidder tæt sammen, derfor er Metallerne tunge; det er jo rent atomistisk. Naar nu Ilden kommer ind i dem og op- løser dem, faar vi en inhomogen Masse: Ildens Pyra- mider, Vandets Ikosaedrer og Stumperne af de Ikosae- drer, Uden har slaaet itu; det vi], som tidligere for- klaret, sige,32) at denne Masse bliver letbevægelig og giver efter for den omgivende Lufts Tryk og presses fladt ud over Jorden ; det kakler man, at Metallet bliver 29) cfr. 78 A om Ildpartiklernes Bevægelse. 56 D. ff. cfr. p. 103. 31) 58 C ff. 82) p. 78. 10*