Den Ældste Atomlære

148 Ingeborg Hammer-Jensen flydende. Naar Ilden igen forlader Metallet, bliver der tomme Rum i Metallet, og Ilden, som gaar ud, presser paa den omgivende Luft, idet den søger at komme til Vejrs; Luften, som skubbes til Side, fortættes og tryk- ker følgeligt stærkere nedefter paa Metallet og driver dets Partikler ind i de tomme Rum, indtil vi igen har den homogene, kompakte Masse som før Smeltningen. Denne sidste Proces kalder man Frysning. Den kendes fx. fra Is. I alt flydende Vand er der nemlig iblandet Ildatomer, og det er dem, som gør Vandet flydende, og ved hvis Bortgang det bliver Is ; eller hvisProcesen fore- gaar oppe i Luften, Hagl; eller hvis Massen ikke bli- ver helt kompakt, henholdsvis Rimfrost eHer Sne.33) Denne Betragtning af. Smeltning med Hensyn til Rumfang er jo rigtig nok, fordi Udgangspunktet er ta- get i Metaller; at Forholdet er det modsatte med Is, har man ikke bemærket. At man ingen Anelse havde om Smeltepunktet, følger af sig selv, da man in- gen Varmemaalere havde. Som man ser, forklarer Platon Frysning ved en Omstilling, en Sammenstilling, af Atomerne; det er jo efter Aristoteles atomistisk. Af samme Sted hos Ari- stoteles34) maa man slutte, at Smeltning beror paa den modsatte Forandring i Atomerne, altsaa deres Fjær- nelse fra hinanden. Af Timaios fremgaar, hvad forøv- rigt stemmer med overleverede Udtalelser af Demo- krit,35) at Smeltningen gør flydende, fordi der kommer Ildatomer ind imellem de andre Atomer og meddeler deres stadige og stærke Bevægelse til Omgivelserne. Faktisk er denne Forklaring paa Forskellen mellem fast og flydende Tilstandsform hyjjermoderne — det er meget morsomt og meget ærefuldt for Demokrit, selv om man ikke glemmer, at Forudsætningerne er vidt ”) 59 E. 34) de gen. et corr. I, 9. 327 a 15. 85) D. V 55 A 101,