Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den ældste Atomlære.
149
forskellige. Demokrit har jo ikke gennemført denne
Forklaring, han bruger den kun paa dette specielle For-
hold, mens ellers Forskellen paa fast og flydende Form
er, at den sidste har mindre Atomer og mere tomt
Rum.
Naar en Ting er varm eller varmer, er det efter
Platon, fordi der er Ildpartikler i den ;36) det er fx. og-
saa Tilfældet med Vin. Ligesom Demokrits skarpe
Saft særlig fremkaldte Varmefornemmelser, gaar Pla-
ton ud fra, at det ejendommelige ved Varmefornem-
melsen er Forfremmelsen af noget skarpt og skærende ;
det er I Idens Pyramider, der paa Grund af deres ringe
Størrelse fare saa hurtigt omkring, at Følelsen bliver
saa gennemtrængende; alt, hvad vort Legeme bestaar
af, splitter de ad i mindre Stykker, og det er den For-
nemmelse, vi kalder Varme. Afhængigheden af De-
mokrit er iøjnefaldende.
Kulde forklares ud fra den Forestilling, at særligt
Fugtighed fremkalder Kuldegysninger, en Forestilling,
der er saa meget lettere forklarlig i et Land, hvor Vin-
teren er Regntiden. Den omgivende Fugtighed, der be-
staar af store og grove Partikler, trænger ind i Menne-
sket og jager dels Legemets egen Fugtighed ud, dels
presser den den sammen, saa at den bliver fast og ube-
vægelig, medens den før var letbevægelig. Den mod
Naturen sammenpressede Fugtighed kæmper mod den
indtrængende. Denne Kamp og medfølgende Rystnin-
ger, der fornemmes som Gysning, kalder vi at fryse.
Det svarer jo ganske til Demokrits Forklaring paa
Kulde, det er en Skiften Plads af Atomerne, en Sam-
menpresning og Sammenstuvning.
Et Experiment, der kan behandles her under Var-
melæren, for saa vidt som det drejer sig om Tldatomer-
90) cfr. 61 D ff.