Den Ældste Atomlære

150 Ingeborg Hammer-Jensen nes Bevægelse, beskrives af Aristoteles.37) Demokrit skal have brugt sin Hypotese om Ildatomernes Opdrift til følgende Forklaring. Hvis man kaster brede Ting i Vandet, vil de flyde, medens smalle Ting gaar til Bunds. Dette beror paa, at Ting med stor Overflade rammes af mange af de Ildatomer, som stadig stiger til Vejrs ogsaa op gennem Vandet, og bæres af dem (idet der virker ligesom et opadgaaende Tryk), medens Ting med lille Overflade kun rammes af faa opad- gaaende Ildatomer og derfor ikke understøttes tilstræk- keligt. Med andre Ord : for Demokrit gælder den Sæt- ning, at faste Legemer i Vædske paavirkes af en Op- drift, der er ligefrem proportional med Legemets Over- flade. Det er jo forkert; og dog var her slaaet ind paa en Vej. der kunde have ført til en Forstaaelse af Be- grebet Vægtfylde ved en fysisk Fremgangsmaade. Havde man givet sig til at undersøge, hvorfor et lille Legeme ikke kunde nøjes med en lille Opdrift, havde man beskæftiget sig mere med Problemet, havde man vel ogsaa set en Træpind flyde og var saa vel fra Be- grebet : Overflade kommet til Rumfang og Vægt. Det gjorde man nu ikke, og denne demokritiske Sætning blev uden Betydning. At Demokrit hildedes i denne Vildfarelse, skyldes naturligvis dels som ellers de til- fældige og altfor faa Ting, han experimenterede med, dels han Ukendskab til Sammenhængskraften paaVæd- skens Overflade. •— I den Tid, vi her beskæftiger os med, var Grækerne ikke klogere end Konen, der troede, hun kunde bære Solskin ind i Huset i sit Forklæde : ogsaa de mente, at Lyset var et Legeme; senere hen i Tiden var Lys- lære den Del af Naturvidenskaben, der blev fyldigst be- handlet af dem, men det varede længe, inden de kom i 87) D. V. 55 A 62.