Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 151 Gang med den, i al Fald saa vidt vi kan se.38) Be- greberne Ild og Lys gaar til at begynde med over i hin- anden for dem, ligesom Ild og Varme: Varme er Ild, der brænder uden at skinne, Lys Ild, der skinner uden at brænde. At der er nøje Forbindelse mellem Øjnenes Sans og Lys, var en af de første Opdagelser, Menneskeheden maatte gøre, men derfra til at tænke over Forbindel- sens Art var en lang Vej. De første Tanker, vi kender, der gaar i den Retning, er en poetisk Parallelisering mellem Lyset og Øjnene, som jo var helt anderledes end alt andet paa Menneskene, og som især kunde lyse og skinne. De kaldes ligefrem to Lys i et for Resten ikke videre poetisk Formelvcrs i Odysseen : Han (hun) kyssede hans Hoved og begge hans skønne Lys.39) I denne Forbindelse er Billedet næppe brugt første Gang, det er her saa slidt, at det helt har mistet sit ejendom- melige Præg: Fremhævelsen af den stærke Glans; men i al Fald er heri endnu ikke andet end et digte- risk Udtryk for en almindelig Tanke. Lidt mere Be- tydning maatte denne Parallelisering faa, naar den blev sat i Forbindelse med den Iagttagelse, at saa mange Dyieøjne og enkelte Menneskeøjne kan lyse i Mørke. Og en ny Erfaring, at der viser sig Ild ved et Slag paa Øjet, fik AJkmaion til ligefrem at hævde, at der er Ild inde i Øjet.40) Det som kaldes: det egentlige Øje, der ligger i Øjehulen i fire Chi- toner af forskellig Tæthed, omgivet af Vand, maa sik- 38) Af de to Specialafhandlinger om dette Emne er Baumhauers: De sententiis veterum philosophorum Græcorum de visu lumine et coloribus 1843 egentligt kun en Materialesamling, som naturligvis er blevet overflødig ved Diels Samling; og A. Haas’: Antike Licht- theorien i Arch. f. Gesch. d. Phil. XX Bd. p. 345 ff. er for dette Tidsrum hverken udtømmende eller videre oplysende. 80) XVI, 15. XVII, 39. XIX. 417. D. V. 14 A 10 cfr. 5.