Den Ældste Atomlære

4 Ingeborg Hammer-Jensen og kun anerkendte Hypoteser, der var grundede paa og prøvede ved Erfaringen, eller hvor dette var udelukket, baserede paa Analogislutninger fra Erfaringen. Skulde det lykkes nærværende Undersøgelse at godtgøre, at Filosof erne har Ret, at Demokrit virkeligt var Fysiker ogsaa for en moderne Betragtning, har Fysikerne dog heller ikke haft Uret, thi de almindelige Fremstillin- ger af Demokrit og hans Lære, som de maatte holde sig til, giver dem nærmest Medhold. At Atomistikerne lagde Grunden til Fysiken, er jo nemlig ikke strax givet ved, at de har fremsat en Hy- jjotese om Materien, der i sine Grundtræk faldt ganske sammen med den, der var Naturvidenskabens frugt- bare og almindeligt brugte Arbejdshypotese indtil for kort Tid siden : ét Grundstof, delt i uendelig mange, udclelige Smaadele, hvis eneste Egenskaber er Rum- opfyldningsevne og Bevægelse, og som er til Stede i et absolut elastisk og gennem trængeligt Medium. Det kunde være et genialt Indfald, Fragten af en logisk Tankerække, hvis Ska] tilfældigt kom til at ligne en anden Frugts, men hvis Kærne var en helt anden. Det er nemlig noget, der ikke kan tages for meget Hensyn til i Fremstillingen af antik Naturvidenskab, at de samme Ord, udtalte, som de ofte er, fra grundforskel- lige Forudsætninger, kan dække over grundforskellige Begreber. Det maa altsaa først bevises, at det ikke for- holder sig saaledes med den antike Atomteori. Under- søgelsen af selve Teorien i dens Enkeltheder, bliver na- turligvis Hovedsagen ; det skal de følgende Kapitler for- søge ; her skal blot omtales to andre Ting, som slet ikke er af uvæsentlig Betydning for Forstaaelsen af den gamle Atomistik: dens Grundlag og dens Metode. De Grækere, der før Atomistikerne søgte at danne sig en Anskuelse af Verden, havde allesammen, ret na- turligt, en Slags anthropomorphistisk Grundlag: Ver-