Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 5 densbygningen og Verdensordnens Gang var for dem et Værk af en eller flere Guder, af en Verdensfornuft eller en anden fornuftbegavet, menneskelignende Magt. For saa vidt som det regelbundne i Naturen gjorde Indtryk paa dem, blev det nærmest et Indtryk af Skønhed og Harmoni, der indeholdt mere af deres egne Drømme og Syner end af Naturen selv, som rimeligt var, da hele deres Beskæftigelse med Naturen var et flygtigt, til- fældigt Møde nu og da. Atomistikeme derimod søger Naturen op og bliver fortrolige med den og opdager der- ved en Regelbundethed hos den, der aabenbarer sig i stort og smaat, i det største og i det mindste, i alt, saa den ti] sidst ganske overvælder dem, og hvad Guder og mystiske Magter havde været for de andre : Urkraften, som ligger bagved og til Grund for alt, bliver denne som de kalder den, den jærnhaarde Nødven- dighed, for dem. Det gaar igennem hole deres Verdens- opfattelse ; og alt, hvad vi har tilbage af Leukip, Atomistikens Grundlægger,1) er den ene Sætning : „In- tet sker hen i Vejret, men alt regelbundet og af Nød- vendighed.“2) Denne Opfattelse blev deres Styrke, gav dem deres vældige Betydning for Naturvidenskaben for alle Tider, men vandt dem kun faa Tilhængere; thi ’) Det meget omdebatterede Spergsmaal om, hvor meget af Atomteorien der er Leukips, og hvor meget der er Demokrits, er det efter vore Kilder umuligt at komme til nogen rigtig Løsning af, Saa meget er blot klart, at disse to kun har haft væsentligt afvigende Meninger i meteorologiske og astronomiske Spergsmaal, og at Udarbejdelsen og den metodiske Gennemførelse af Teorien skyl- des Demokrit, medens dens Basis er Leukips geniale Idé. Da De- mokr. efter alt at dømme har gjort den gamle Atomistik til det, den er, saa at han ogsaa meget tidligt har bragt sin Lærer i Glemme, er det kun rimeligt som Regel at henholde sig til ham som Atom- teoriens Grundlægger. 2) Diels: Fragmente d. Vorsokratiker I. 1906. Berlin. (Vil i det folg, blive betegnet ved D. V.) 54 B 2.