Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den ældste Atomlære.
165
hovedet kun komme efter ved Spektralanalyse. Det er
allerede omtalt, at Atomistikerne mente, at Udstrøm-
ningens Hastighed indvirker paa vort Indtryk af Far-
ven, saaledes at der til sort Farve svarer langsomme og
urolige Strømninger ; man tør saa vel nok slutte, at der
til hvid maatte svare jævne og hurtige. Man studser
ved første Øjekast og undres over, om Demokrit virke-
ligt har haft den Teori, at larve beror paa Lysstraa-
lernes Bevægelse. Men nærmere beset siges dette kun
udtrykkeligt i Anledning af den sorte larve, og der
behøver blot bagved at ligge en Fornemmelse af lig-
nende Art, som naar vi taler om livlige og døde Farver.
Demokrits Farveteori er nemlig ellers bygget op paa
helt andre Grundsætninger, som i og for sig nok kunde
forenes med denne Lære om Ly sstra alernes Bevægelse,
men der hører dog bestemte Oplysninger til for at an-
tage en saadan Hypotese paa den Tid.
1 sit store Kapitel om Demokrit i Skriftet: O m
Opstaaen og Forgaaen tillægger Aristoteles De-
mokrit det Udsagn:79) Farve dannes ved Atomernes
Stilling. Hos Aétius læser vi derimod : Farve er af-
hængig baade af Atomernes Stilling og deres Orden og
Form.80) Tager vi saa Theophrasts Referat og un-
dersøger, hvorledes de fire Grundfarver fremkommer
(ved hvis Blandinger alle de andre Farver opstaar), vi-
ser det sig, at den hvide Farve knyttes til en glat
Overflade, hvor Enhedens Fremspring ikke er ti] at
kaste Skygge, og ti] lige Porer, der er lettilgængelige,
saa at Lysets Atomer kan gennemløbe Stoffet som
skinnende Kanaler. Hor er jo taget Hensyn baade til
Atomernes Stilling og Orden. Og ligesaa er det med
den sorte Farve, der karakteriseres som Modsætnin-
gen: en ru Overflade fuld af Skygge, Porer, der vin-
™) TQO7ifi XQ(ouauQto&ai (D. V. 55 A 123). 80) D. V. 55 A 125