Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 169 kommet til, men det er igen Metoden; og saa den i Forhold til Tiden usædvanlige Fylde af Iagttagelser. Platon81) har ogsaa fire Hovedfarver : hvidt, sort, rødt som hos Atomistikerne, men i Stedet for grønt sætter han: skinnende som Hovedfarve. Og lige- som ved Behandlingen af Smagen er det ikke Fysik men Fysiologi, han giver, og ogsaa her fører han alle Fornemmelserne tilbage til en Adskillelse eller Sam- len af et Omraade Partikler hos den sansende. Akku- rat paa samme Maacle forklarede han Varme- og Ku Idefornemmelser, og paa det Punkt kunde vi kon- trollere Overensstemmelsen med Atomistikerne. Det er da rimeligt at slutte, at ogsaa Atomistikernes Sanse- fysiologi i al Almindelighed har været baseret paa en adskillende eller samlende Indflydelse paa den sansen- des Atomer. Blandingsfarverne bestemmes her noget anderledes. Forskellen har væsentligt sin Grund i, at Demokrit (som sædvanligt) har lagt Mærke ti], hvilke Gen- stande, der havde de Farver, han skulde bestemme, og ud fra (tit specielle) Forhold ved dem har sluttet til Blandingsfarvernes Opstaaen, medens Platon tager mere mekanisk paa det og fx. lader brunt fremkomme af en Blanding af sort og hvidt, lyseblaat af mørke- blaat og hvidt, gulgult af rødt, hvidt og skinnende o. s. v. En ligefrem Polemik staar her uden Tvivl. Demokrit betoner hele Tiden, at det har saa meget at sige, i hvilket Maal hver af de enkelte Farver er til Stede, Platon siger derimod udtrykkeligt, at hvilket Maal af hver Farve, der skal til, er der hverken nogen Lov eller nogen Sandsynlighedsberegning for, kun Gu- den alene har Forstand og Magt til at skabe Farver- nes Brogethed som alt andet. 81) 67 C ff.