Den Ældste Atomlære

170 Ingeborg Hammer-Jensen Førend Platon lærte Atomistikerne at kende, be- stod der jo et stærkt Forhold mellem ham og Pytha- goræerne, og som saa meget andet af hans Forestil- lingskreds paavirkedes ogsaa hans Opfattelse af Lysets Natur af, hvad de lærte. Synet blev saaledes for ham et Resultat af den Ild, der straaler ud fra Øjnene. Naar det et Sted82) hedder, at Guden danner Spejlbillederne ved, at dette Lys fra den seende selv mødes ved blanke, glatte Flader med det fremmede Lys, som kommer fra disse, er dermed ikke sagt noget om, at der i det hele taget udstraaler Lys fra alle Genstande, der siges kun, at alle blanke Flader udsender Lys o: skinner og lyser. Hvad Platon i Timaios udvikler om Synet,83) er lidt vanskeligt at forstaa. Det er strax klart, at han holder fast ved den pythagoræiske Opfat- telse, at der udgaar Straaler af Ild fra Øjet, ligeledes at han, ligesom Empedokles, mener, at den Ild, der kommer indvendig fra, maa forstærkes ved Dagslyset for at vi ska] faa noget Synsindtryk.84) Men hvor- ledes Synsindtrykket fremkommer, forstaar man først lidt om, naar man husker, at Platons Lærere, Pytha- goræerne, sagde Farve i Stedet for Overflade, som Ari- stoteles siger,85) — at de vel altsaa opfattede ethvert Synsindtryk som en enkelt eller sammensat Farvefor- nemmelse — og saa lægger Mærke til, hvad Platon selv siger om Farverne.86) For at forklare disse anta- ger han tydeligt nok, at der fra ethvert Legeme strøm- mer Flamme, o : Lys, som forener sig med Øjets Lys- straaler, og at de forskellige Farver opstaar ved for- skellige Vexelvirkninger mellem disse mod hinanden strømmende Lysstraaler. Platon har altsaa suppleret «*) Soph. 266 B. 88) 45 B ff. 84) ti ob s yag dvouoiov tétbv rMotovtat ve av ro xai xaiaaßei/i'VTai, ^vug>vés ovxézc tm aé()i yiyt'd^et'ois, die nvo ovx eyoyzt (om Natten). 85) D. V. 45 B 42. 86) 67 C ff.