Den Ældste Atomlære

Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen

År: 1908

Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER

Sted: København

Sider: 180

UDK: 3.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
Den ældste Atomlære. 171 den pythagoræiske Lyslære med den atomistiske, idet han antager, at der ogsaa udgaar Lysstraaler fra Gen- standene.87) Men den nærmere Udredning af Syns- billedets mekaniske Dannelse har ikke interesseret ham, han er i al Fald ikke kommet md paa det her; hvad vi yderligere finder i Timaios er en Forklaring paa selve Farvefornemmelsernes Opstaaen, hvorefter det ikke lader til, at Platon har tænkt sig noget i Ret- ning af Demokrits farvede Luftaftryk, og saa et in- teressant lille Stykke Katoptrik (som de gamle kaldte Læren om Spejle). J Almindelighed kan man ikke se sig selv, sit eget Ansigt, thi for at Synsindtrykket skal komme i Stand, var det jo nødvendigt, at Øjeilden mødtes med Gen- standens Ud, hvilket er umuligt, naar disse Ildstraaler gaar i samme Retning. Blanke, glatte Overflader har nu den Ejendommelighed, at de ikke blot standserUd- straalerne. men kaster dem tilbage,88) det vil sige, vi faar, ligesom i den atomistiske Forklaring paa Spejle,89) samme Virkning, som hvis Genstanden stod ligeoverfor. Men højre Side af Genstanden viser sig rigtignok som venstre og omvendt, der fremkommer et indbildt, symmetrisk Billede. Dette udtrykker Platon saniertes: Venstre viser sig som højre, fordi Øjets Ilds Dole røre ved de modsatte Dele af dem, de plejer at mødes med. Dette er et ubehjælpsomt Udtryk for et Fænomen, som græske Tanker hidindtil ikke havde beskæftiget sig videre med, men betyder aabenbart blot, at vi i Spejlet ser Genstandens Facade vendt om, 87) Den Betydning maa vel ogsaa ligge i Sætningen her (4ö U): oni)7i£() av avTcgeidr] to nqoønTnTov svdo&ev 7t()o$o twv fåo) øvvénwsv. Det niaa være det, Platon udtrykker ved pietaQQv&pua&évTos, men noUaxf] er ganske uforklarligt, man venter jo: avve/és. Hos Atoinistikerne (54 A 31) er det samme udtr. ved dvrtniaTQocpq. b9) 54 A 31.