Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den ældste Atomlære.
171
den pythagoræiske Lyslære med den atomistiske, idet
han antager, at der ogsaa udgaar Lysstraaler fra Gen-
standene.87) Men den nærmere Udredning af Syns-
billedets mekaniske Dannelse har ikke interesseret
ham, han er i al Fald ikke kommet md paa det her;
hvad vi yderligere finder i Timaios er en Forklaring
paa selve Farvefornemmelsernes Opstaaen, hvorefter
det ikke lader til, at Platon har tænkt sig noget i Ret-
ning af Demokrits farvede Luftaftryk, og saa et in-
teressant lille Stykke Katoptrik (som de gamle kaldte
Læren om Spejle).
J Almindelighed kan man ikke se sig selv, sit eget
Ansigt, thi for at Synsindtrykket skal komme i Stand,
var det jo nødvendigt, at Øjeilden mødtes med Gen-
standens Ud, hvilket er umuligt, naar disse Ildstraaler
gaar i samme Retning. Blanke, glatte Overflader har
nu den Ejendommelighed, at de ikke blot standserUd-
straalerne. men kaster dem tilbage,88) det vil sige, vi
faar, ligesom i den atomistiske Forklaring paa
Spejle,89) samme Virkning, som hvis Genstanden stod
ligeoverfor. Men højre Side af Genstanden viser sig
rigtignok som venstre og omvendt, der fremkommer et
indbildt, symmetrisk Billede. Dette udtrykker Platon
saniertes: Venstre viser sig som højre, fordi Øjets Ilds
Dole røre ved de modsatte Dele af dem, de plejer at
mødes med. Dette er et ubehjælpsomt Udtryk for et
Fænomen, som græske Tanker hidindtil ikke havde
beskæftiget sig videre med, men betyder aabenbart
blot, at vi i Spejlet ser Genstandens Facade vendt om,
87) Den Betydning maa vel ogsaa ligge i Sætningen her (4ö U):
oni)7i£() av avTcgeidr] to nqoønTnTov svdo&ev 7t()o$o twv fåo) øvvénwsv.
Det niaa være det, Platon udtrykker ved pietaQQv&pua&évTos,
men noUaxf] er ganske uforklarligt, man venter jo: avve/és. Hos
Atoinistikerne (54 A 31) er det samme udtr. ved dvrtniaTQocpq.
b9) 54 A 31.