Den Ældste Atomlære

178 Ingeborg Hammer-Jensen ning, som Læren om Atomlinierne viste. Akademi- kerne læste vel aldrig den store Abderits Skrifter, men nøjedes med det Kendskab, de havde til dem gennem Platon, de havde aldrig mærket den friske Blæst, der slog i Møde fra den ægte Atomistik, og fik Systemer og Teorier til at svaje og vakle. Derfor kunde Speu- sippos, som ledede Akademiet efter Platon, aabne alle Sluser for Pythagoræernes Fantasier og selv løbe helt vild i Spekulationer over Ide al tal. Men for Resten holdt han, i al Fald teoretisk, fast ved9) at anerkende Fænomenerne og Grundelementerne som Genstande for aandelig Beskæftigelse, selv om det naturligvis kun at Sjælen er ybviabi xcd a^erfj ngoTÉgav xat nQwßvrsfjav aoj^aios, ä$ deøTioiif xai a^ovaay a^oubxov. Lov. 892 Aff. (cfr. 960 E) gor Platon sig megen Umage med at vise, at Sjælen er ældre end Lege- met, og betragter dette Bevis som meget vanskeligt at føre; paa det lige’citerede Timaiossted spildes der ikke mange Ord paa den Ting, det staar fast, at Sjælen er ældre. Ogsaa 34 A er yngre end Lov. 898 A f. Lov. 888 E f. og 967 A ff. vilde have lydt anderledes, hvis Platon havde kendt den mekaniske Atomistik. 889 B f. umuliggør Brugen af <xvdyxi]s som logisk Terminus i en saadan Forbindelse den Antagelse, at PI. da har skrevet Fvsiken & aVa/xjjf i Tim.-Lov. 821 B ff. har han noget nyt at meddele om Solens, Maanens og Planeternes Gang: de gaar altid samme Vej i samme Cirkel, selv om det ser ud, som om de stadig gik i nye Baner; Tim. 38 C f. véd, at disse Himmellegemer har én Bane; at de har to Bevægelser i den. strider jo ikke med Lov., som dette iovrigt stemmer ganske med. (Den detaillerede Behandling af de enkelte Planetbaner, som loves 38 E, er Plat, kommet til at skylde os). Platon dode jo under Arbejdet paa Fortsæt, af Tim., der stemmer godt med, at Tim. er Platons sidste færdige Arbejde. Traditionen om at Plat, ikke selv udo-av Lov., kan godt forenes hermed. Der spores jo igennem hele dette store’Værk en Uoplagthed hos Platon, der er saa lidt af den Begejstring som ellers straaler ud af hans Ord; det er Hensynet til det bestaaende, til det mest praktiske, til den menneskelige Naturs Vilkaar og Svagheder, der har lammet Platons Pen (som Stallbaum bemærker i sin Udg.) og vel ogsaa har gjort, at han laffde Værket hen, uden Lyst til at lægge sidste Haand paa det og udgive det. ’) cfr. Mullach Frg. Phil. Gr. III Nr. 203.