Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 13 rer nok denne Nødvendighed, ligesom Gomperz (Gr. Denker II, 483. 486), som noget i Retning af en Na- turnødvendighed ; men de kommer i deres Forklaring ikke længere end til en dunkel U r m a g t, der ni o d- sætter sig det gode, den Natur, der er det endelige og materielle iboende, og som hin- drer Guden i at gøre Verden fuldkommen; hvad der ligger bagved og Bruddet i Timaios er und- gaaet deres Opmærksomhed. H. Ræder (Platons philos. Entwickelung 408) siger ganske kort: „Ein bö- ses Princip hat hier (im Politikos) im Himmel oder im Weltall Platz gefunden, aber es wird als körperlich be- zeichnet ______Im Timaios (47 E) hat endlich das der Vernunft entgegenwirkende Prinzip den Namen der Notwendigkeit erhalten.“ Men hvis man ikke venter at finde en ond Verdens- aand i Timaios, vil man slet ikke kunne finde noget ondt ved Nødvendigheden der; og omvendt, hvor2) det, som gør Sjælen Skade og forstyrrer den, beskrives udførligt, er Ordet Nødvendighed end ikke nævnt. Nej, Modsæt- ningen mellem Gud og Nødvendigheden er, at den ene er god, og det andet ligger helt udenfor moralske Be- stemmelser, har sin ufravigelige Vej, hvadenten det vil resultere i noget godt eller noget ondt for Menneskene, og kommer paa den Maade tit paa Tværs af Gudens Planer, der altid kun har det gode for Øje ; det er med andre Ord det evigt brændende Spørgsmaa] om Forhol- det mellem et Forsyn og Naturlove, her er Tale om. Og naar Platon taler om den omflakkende Aarsagsart,3) er det netop at forstaa om denne Nødvendighed, der al- drig forfølger nogen Hensigt, den blinde Nødvendig- *) Tim. p. 43 A. 44 D. 8) 48 A. Gomperz skiller »Nødvendigheden« fraden »erra- tiske Be vægel s es a ar sag« og faar derved 3 Faktorer i Kosmo- gonien. (Gr. 1). II, 486).