Den Ældste Atomlære

14 Ingeborg Hammer-Jensen hed, som vi kalder den, der snart virker i Overensstem- melse med Guden til Skønhed og Harmoni, snart paa den modsatte Maade. Men hvorledes kan det Princip kaldes ondt eller godt, hvis Udfoldelse bestaar i saa- dant noget som Smeltning, Frysning, Fordampning og Forbrænding? For at forståa denne Nødvendighed og dens ejen- dommelige Stilling i Timaios er det nødvendigt at komme lidt nærmere ind paa Platons Forhold til Fy siken. Platon havde jo levet sin Ungdom i Athen under en Reaktion, der var fulgt ovenpaa al den megen Natur- videnskab eller rettere Naturfilosofi, som Filosofer, .Dig- tere, Sofister og .Læger havde fyldt Folk med baade paa Prosa og Vers, og Sokrates havde ledet al hans Interesse hen til Logik og Etik. Og vi finder hos ham i tidligere Dialoger, ligesom hos de saa kaldte smaa sokratiske Skoler, en Mangel paa Interesse for, ja en haanlig Af- visning af alt det, der kalder sig Naturvidenskab. Be- kendt nok er Opgøret i Phædon,4) med dets Overlegen- hed overfor Anaxagoras, med dets Flugt fra Fysiken ind i Metafysiken. Paa den Maade sker denne Flugt, at man maa vente, at Platon aldrig vilde komme tilbage ti] Fysiken igen. Og af andre Dialoger fremgaar og- saa, at han ikke regner Beskæftigelsen med Fysik for ret meget;5) Verden er noget uvirkeligt, kun en Af- glans af Ideerne, og ikke alvorlig Interesse værd.6) I Theætet opgiver han Muligheden af at vide noget7) om Tingenes Elementer efter en skarp Kritik af den heraklitiske Lære ;8) men heller ikke Eleaternes meta- fysiske Stofbegreb tilfredsstiller ham, og i Sofisten kri- tiserer han det. Saaledes kaster han Anaxagoras, Hera- *),96 ff. 6) De rep. 475 D. E. 6) fx. Phædr. 250 ,1 f. 201 E f. 8) 179 D f.