Den Ældste Atomlære

20 Ingeborg Hammer-Jensen det ikke er Medaarsager, det som frembringer Kulde og Varme, fortætter og fortynder og fremkalder alle Slags Virkninger, men Aarsager til alt. Men disse Ting kan umuligt have Forstand eller Fornuft til noget som helst; thi det eneste i Verden, som kan komme i Be- siddelse af Fornuft, maa man indrømme er Sjælen, men den er noget usynligt noget, hvorimod Ild, Jord, Luft og Vand altsammen er synlige Legemer. Den der attraar Fornuft og Indsigt, maa først efterspore de Aarsager, der stammer fra en fornuftbegavet Natur, og i anden Række de Aarsager, som kommer af noget an- det, der selv er i Bevægelse og sætter andet i Bevægelse i Følge en Nødvendighed.19 Denne Fremgangsmaade bør altsaa ogsaa vi følge : vi maa tale om begge Slags Aar- sager, men holde ude fra hinanden dem, som med For- nuft er Mestre for det skønne og gode, og dem, som uden al Indsigt i hvert givet Tilfælde bevirker det til- fældige, planløse. Dermed er Digressionen færdig, og der følger den omtalte teleologiske Gennemgang af Synet, Hørelsen og Stemmen. Platon er altsaa her kommet til selv at behandle Medaarsagerne først, Aarsagerne bagefter. Her brydes aabenbart to Opfattelser af Tilværelsen : en rent fysisk og en religiøs, og Platon-tager sit Parti og - sætter den religiøse Verdensforklaring i Højsædet; men kan dog ikke nægte den fysiske dens Berettigelse. Hans Opfattelse af Forholdet mellem dem fremgaar klart af dette lille Stykke i Forbindelse med det nærmest for- angaaende fysiske og det følgende filosofiske: Aar- sagerne, der stammer fra en Nødvendighed, virker ganske uden nogen egen Plan og uden Hensyn til Gu- dens Plan, de er nemlig Udfoldelser og Resultater af no- get rent legemligt, kan følgeligt ikke have noget som ’) avåyxris