Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 21 helst med Fornuft at gøre, men følger en Nødvendig- hed, som det, der selv er i Bevægelse og derved sætter andet i Bevægelse. Gudens Villie og Tanker er de sande Aarsager til alt i Verden, men selv han kan ikke forandre noget paa Nødvendighedens Maskineris Gang, men han kan bruge det til Fremme af sin Plan, og derved bliver disse mekaniske Aarsager Medaarsager til Frem- bringelsen af den saa vidt muligt fuldkomne og gode Ver- den. Med andre Ord : Platon anerkender kun de saa- kaldte Hensigtsaarsager for sande Aarsager, de natur- lige Aarsager er for ham ikke Aarsager, men kan tjene som Midler for de sande Aarsager, bliver da Med- aarsager. Det er et klart bevidst religiøst Standpunkt, der er taget overfor et naturvidenskabeligt. Men indtil 45 B blev alt til ved én Slags Aarsag, Mennesker og Guder og den hele Verden ; indtil 45 B nævner eller antyder Platon ikke andre Aarsager end Hensigtsaarsager. Og det stemmer ganske med Platons Opfattelse, som vi kender den andet Steds fra. Allerede paa det tidligere omtalte Sted i Phædon20) kommer Pla- ton, i Anledning af Omtalen af Anaxagoras, ind paa at skelne mellem to Slags Aarsager; den ene Slags er de samme som de sande Aarsager her; men det, han her kalder Medaarsager og anerkender, kalder han i Phædon falske Aarsager og vil slet ikke indrømme dem Plads meHem Aarsagerne, men beskylder den, der gør det, for „stor og uhyrlig Letsindighed“.21) At Platons egen 20) 98 C ff. 21) Selve Ordet awalTtov findes ikke i Phædon; men at Poli- tikos (281 E.): ooat uei’ to nqayfia avTo pt] drifitov^yoia^ Talg (fé Hi]p.iovQyovøatg oqyava nagaoxeva^ovai, mv /arj naqayEvop,évo)v ovx av note éqyaa&eiri to 7i()ooTETayp.évov exaerr] twv rtyvcov, ravrag uex avvacriag., Tag dé avTo to nqaypa ane^ya^op-Évag al/viag, synes det at fremgaa, at awairiov imidlertid er blevet en bestemt logisk Terminus i Akademiet.