Den Ældste Atomlære

22 Ingeborg Hammer-Jensen Udvikling ikke førte ham i Retning af at anerkende det, som han i Phædon saa bestemt forkaster, vil vist en- hver indrømme ; ogsaa saaledes føres man til at antage, at han pludselig er stødt sammen med noget nyt og fremmed, der har faaet Indflydelse paa ham. Læser man nu videre i Timaios, bekræftes denne Antagelse i en forbløffende Grad. Med den omtalte teleo- logiske Forklaring paa Synet, Hørelsen og Stemmen, er Foredraget blevet færdig med Hovedet og den dertil hø- rende fornemste Sjæl. I Stedet for saa at gaa over til de to andre Sjæle og Resten af Legemet erklærer Pla- ton, at det er nødvendigt at begynde forfra igen og tage Emnet op til ny Behandling; thi foruden Fornuften, den eneste Drivkraft, der blev opført i det foregaaende paa den korte Digression nær, har der været en anden : Nødvendigheden, med til Verdens Tilblivelse. Fornuf- ten har ganske vist underlagt sig den og dens planløse Virken, men skal Sandheden fortælles om Verdens Til- blivelse, maa man ikke glemme at fortælle om den med. Den ny Undersøgelse maa begynde med at udrede, hvad der ligger bag de fire Elementer, hvad de er; og ved denne Undersøgelse mener Platon at kunne naa til at sige fra Grunden om de enkelte Ting og om det hele :22) hvad der er mindre sandsynligt end intet og mere sand- synligt endogsaa end det foregaaende. Platon begyn- der altsaa forfra og gør det hele om, fordi han har fun- det en Fysik, der giver ham en sandsynligere og rig- tigere Forklaring paa Tilværelsen end hans egen en- sidige, teleologiske Filosofi. Naa, ellers gjorde han na- 23) 48 D.: neigaaopai rjtroy elxota, fia'kXov dé xai £iU7iQoa^€t' an’ éxdctaw xai l;vp.ndvt(i)v "k&yELV. — <t<üv> maa indsættes; thi hvad betyder ellers Eu.nqon&Ei'^ Og Antitesen ijTov-dxöra, (jkn/.Xov-dxoTa, der har foranlediget det lidt sogte Ud- tryk nrtox — sixora, kommer kun saaledes frem.