Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 23 turligvis heller ikke det hele om; men det er alligevel interessant at se, at han selv saa aabent indrømmer det. I den Kosmogoni, Timaios først foredrog, var der kun to Faktorer: det evigt værende og uforanderlige Forbillede og de forgængelige, aldrig stabile Efterlig- ninger. Stoffet til Efterligningerne og de nærmere For- hold ved det interesserede ikke, var indifferent i den almægtige Guds Haand, som kunde lave hvad som helst af hvad som helst. I denne ny Kosmogoni træder den fornuftbegavede Ordner ganske tilbage, og den ord- nende Virksomhed henføres til Stoffet selv, derfor bli- ver Stoffet en betydende Faktor. Platon siger selv : Før bestemte vi ikke en tredie Faktor, da vi mente, at to vilde være tilstrækkeligt; men nu synes Undersøgel- sen at nødvendiggøre et Forsøg paa at belyse en anden Faktor, der er vanskelig og dunkel.23) — .Det er Grund- stoffet. Derefter følger en Behandling af Elementerne, der adskiller sig ikke saa lidt fra den forrige, hvori Luft og Vand var Mellemproportionaler mellem det haandgribe- liges og det synliges Idé ; denne Behandling her er fy- sisk og fører til Antagelsen af ét Grundstof, der kom- mer slemt i Strid med den ti] Grund liggende Tvedeling i det forega aende, idet det paa én Gang baade er ufor- anderligt og evigt det samme og dog stadig i Foran- dring og Overgang. Men hvad værre er: naar det evige med dette Grundstof er sat ind i Verden, naar det føl- ger sine egne Love, hvad skal vi saa med Forbille- det, denne sidste svage, blege Form for Platons Ideer? Platon har selv følt, at det var vanskeligt at forene to saa stridige Substanser som sit gamle og nye Syn paa Tilværelsen, og ærlig som altid lægger han ikke Skjul paa det, men erkender nu, saa ganske i Modsæt- ■28) 49 A.