Den Ældste Atomlære

26 Ingeborg Hammer-Jensen han ikke fuldt saa sikker i sin Sag længere. Hvad han nu siger hertil, er ikke til at gengive paa Dansk, da det vrimler med uoversættelige Brandere;28) men Ordlyden og de fem Verdner, der faar Lov at passere, viser, at dette er Spøg, og at man ikke skal tage det saa nøje med Beskyldningen for uindskrænket Indskrænkethed hos den, som antager et uindskrænket Antal Verdner, men kun holde sig til Slutningen : „Vor Mening er det, at det rimeligste er, at der er én, men en anden kan komme til et andet Resultat ud fra andre Synspunkter.“ Platons Fysik har gjort et stort Fremskridt fra den Gang, han filosoferede sig til, at der kun kunde være en eneste Verden ; i Virkeligheden er det jo sket, at han har forstaaet, at Systemet maa rette sig efter Fæno- menerne. Endnu et stort Stykke Fysik, og saa er denne store Digression færdig, og Omtalen af den anden Sjæl be- gynder, 69 C fortsætter 47 E ; 69 A betegner Platon selv det mellemliggende Stykke (47 E—69 C) som en Digression og giver et kort Resumé. Og førend han gaar over til Fortsættelsen, betoner han endnu en Gang (68 E) at han nu har behandlet Tingene, som de er i Følge Nødvendigheden; at man ikke maa glemme, at der er to Slags Aarsager: de guddommelige og de, der skriver sig fra en Nødvendighed. De guddommelige Aarsager maa man søge i alt, hvis man vil blive i Stand til at leve saa lykkeligt et Liv, som det er den menne- skelige Natur givet; men det er ganske umuligt at 28') "A Jjj Tig el nåvTa Xoyiti/Aevog éfAfAsXwg anogoi notefiov aneiqovg xoøfAovg elvai 'kéyeiv ij né^ag éyoviag, lo pév anei- qovg qyr'yjaiT' «r ovriog åneiqov Tivbg elval doyua o>v e^nei^ov yqewv elvat, noieqov de eva rj Ttévie aviovg a'År^eiit netpvxoiag Xéyeiv nQogr[xeiy pa/Jkov av TatTfl oia$ elxoTiog dianoQTftai, to p.év ovv dr] na(j rtfA(dv eva avtov xaTa tov eixoia koyov neipvxdia p.r]vvei, akkos dé elg akka nr] pkéipag er ega do&aet.