Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 27 komme til nogen som helst Forstaaelse af dem uden ved Hjælp af de Aarsager, der er i Følge Nødvendigheden. Mere behøves vel ikke for at godtgøre, at Virknin- gerne af en fremmed Lære spores stærkt i Timaios. Hvis denne fremmede Lære var, er det heller ikke van- skeligt at se. Saa godt som alt det fremmede, der er an- ført, lige fra først til sidst, bar Mærket: Nødvendig- heden; at det var Atomistikernes Stempel, ved vi. Men da det hidtil er forekommet alle saa utroligt, at Platon har ladet sig belære af Demokrit, skal her næv- nes en Del Enkeltheder, der viser, at Platon paa den Tid, da han skrev Timaios, har sat sig ind i Atom i sti - kernes Fysik, og at det er den, der i Timaios brydes med hans egen pythagoræiserende Livsanskuelse. Da Platon giver sig i Lag med en nærmere Bestem- melse af Elementerne,29) bemærker han, at hidtil er en saadan ikke foretaget, skønt der dog kun hører liden Forstand til at se, at de ikke ligefrem kan betragtes som Bogstaverne i en Stavelse. Aristoteles fortæller,30) at Atomistikerne ikke nærmere bestemte de fire Elemen- ter og31) lod kvalitative Forskelle fremkomme blot ved, at Atomerne forandrede Plads; thi af samme Bog- staver skrives en Tragedie og en Komedie. For at anskueliggøre det ene, fælles Grundstof32) bru- ger Platon et Billede : Hvis en Mand formede alle Slags Figurer af noget Guld og slet ikke holdt op med at lave dem om fra den ene Figur til den anden, og man saa viste en eller anden disse Figurer og spurgte om en af dem, hvad det var, vilde det eneste rigtige Svar være: det er Guld ; thi man kunde jo ikke sige : det er en Tre- kant, eller hvilken anden Form det nu i Øjeblikket havde, for medens man sagde dette, var det dannet om til en ny Figur. Paa samme Maade er de fire Elementer 2y) 48 B. 30) D. V. 54 A 15. 3I) ibid. 54 A 9. 32) 50 A.