Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 69 ganske enkelte, smaa Samlinger af ensartede Korn fin- des hist og her i en fremmed Frøsort, snarere under- stregende end brydende Totalindtrykket, idet det ens- artede er kommet sammen selv i disse Smaapletter. Som en Sigtning, en voldsom Rystning, skal Hvirvlen i Kosmogonien altsaa forstaas. Naturligvis er Meningen ikke, at Leukip eller Demokrit overvejede, hvorledes nu den kosmiske Hvir- vel skulde tænkes, og saa forkastede de to førstnævnte Former som ubrugelige for at vælge den tredie, Sigt- ningen, Rystningen. Det er ganske sikkert Synet af en saadan Sigtnings Virkninger, der rent intuitivt med ét har staaet som Løsningen paa Problemet: den kos- miske Hvirvel.10) Muligvis er det ikke gaaet op for de gamle Atomistikere, hvilke Skær de undgik ved at vælge Sigtebevægelsen ; paa den anden Side tør man nok til- tro dem, efter hvad vi ellers kender til dem, at de ikke vilde vælge en Proces, som de ikke havde set for deres Øjne, og at det for saa vidt ikke er tilfældigt, at de til en Sondring af denne Art ikke valgte en Rotation. At Aristoteles ikke ved, hvad han skal stille op med denne Bevægelse,11) viser ogsaa, at Atomistikernes Hvirvel ikke har været en almindelig roterende Hvirvel som fx. Empedokles’, som han godt kunde bestemme. ,0) Maaske beholdtes Navnet selv om det ikke rigtigt passede paa den Slags Bevægelse, fordi det var blevet almindeligt blandt Filosofer lige fra Anaximanders Dage at lade Verden blive til ved en »Hvirvel«, for hvilken man som Forbillede havde, som Aristoteles siger (D. V. 46 A 88), Hvirvlen, som kan opstaa i Luft og Vand; da man ikke kendte Grunden til den Slags Hvirvler, laa det ikke saa fjernt at slaa dem sammen med denne Bevægelse i Sigten, som har samme Ejendommelighed, som man havde fæstet sig ved hos disse: at samle det tunge i Midten. At man overhove- det kunde bruge 6ivr] om Bevægelsen i Sigten viser du/ov hos Sext. Emp.; Demokr. har brugt dtFor: 55 A 167. “) D. V. 54 A 16. 18.